Maskinbladet, Agritechnica.

X7-VTdrive kalder McCormick den nye traktorserie med trinløs transmission. Serien omfatter tre firecylindrede modeller og to sekscylindrede modeller. De tre firecylindrede modeller har motorer på 143, 160 og 166 hestekræfter. De to sekscylindrede modeller har motor er på henholdsvis165 og 175 hestekræfter. Den største firecylindrede og de to sekscylindrede har desuden boost på omkring ti hestekræfter. Motorerne levers af FiatPowerTrain og overholder emissionskravet Tier 4i.

ZF transmission

Transmissionen leveres af ZF, og teknisk set er den med fire trin. Det registreres dog ikke af førere, men bevirker at der ved fire hastigheder i intervallet 0-40 km/t er hundrede procent mekanisk overførsel af effekten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan se, at efterspørgsel efter trinløse traktorer stiger, og derfor skal vi også have traktorer i det segment. Men vi vil også i fremtiden tilbyde traktorer med powershift transmission. De to transmissionstyper henvender sig til forskellige kategorier af landmænd, og specielt til landmænd med meget transportkørsel vil den trinløse transmission være en fordel, mens powershift transmissionen har sin force ved tungt markarbejde, forklarer Antonio Salvaterra, marketingchef hos AgroTractors, som producerer McCormick.

X7-VTdrive bliver klar til levering i slutningen af 2014.