Det er ikke for sent at sikre sig en ny eller brugt traktor til den kommende marksæson. Den nordjyske traktorforhandler S.D. Kjærsgaard reklamerer ligefrem med, at der er "Raske handelsdage" med undertitlen "Vanvittige priser i 72 timer" fra den 21. til den 23. marts.

Hvis man skriver under på en slutseddel på hovedsædet i Frejlev ved Aalborg, så bliver man bestemt ikke den eneste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på volumen

Direktør Palle Kjærsgaard er ikke bleg for at sige, at han er chef for Danmarks største traktorhandler.

- Vi har meget fokus på volumen. EU-regler har i de seneste år begrænset statistikken til nummerpladeindregistreringer, men vi leverer et trecifret antal fabriksnye traktorer hvert år, siger Palle Kjærsgaard.

Flest solgte

Han vil ikke afsløre, om det trecifrede tal dækker over 100 eller 999 traktorer:

-Men vi sælger flest, siger han.

- Stor volumen stiller krav til os, men giver også en række fordele, som vores service teknikere , der er på et meget højt viden og erfaringsniveau, vi kan sikre nogle indkøbsfordele på nye traktorer og så meget vigtigt vores brugt afdeling er skarpe på priserne, og ved hvad der rører sig, siger Palle Kjærsgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden et trecifret antal nye traktorer sælger S.D. Kjærsgaard flere end 300 brugte traktorer hvert år.