Skovmaskine-producenten Silvatec fra Farsø i Vesthimmerland er blevet endnu mere international.

Virksomheden, der i forvejen var russisk ejet, har nu også fået udenlandsk administrerende direktør, Dieter J. Angerer fra Østrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silvatecs nye chef har tidligere haft en række ledende poster i internationale selskaber som Siemens og Nokia Siemens Networks. Han tiltrådte den 1. februar, oplyser Silvatec i en pressemeddelelse.

Skal puste nyt liv i Silvatec

- Vi er glade for at byde Dieter velkommen i hans nye rolle, siger Silvatecs bestyrelsesformand Oleg Boym.

- Som administrerende direktør vil han være ansvarlig for at ændre Silvatecs strategi og puste nyt liv i virksomhedens driftspræstationer.

I det seneste årti har Silvatec haft underskud stort set hvert år. Virksomheden har 30-40 medarbejder fordelt på hovedkontoret i Farsø, et datterselskab i Frankrig og en afdeling på Sjælland.