Lyt til artiklen:

Messedage til de professionelle juletræsproducenter

00:00
Hastighed: ???x
01:42

Med forårets komme inviterer Tree Tech og Grønagergaard Savværk nu til en lille messe med fuldt fokus til de professionelle producenter af juletræer.

Det foregår den 6. og 7. marts på Grønagergård Savværk i Gjern, der blandt meget andet er kendt som en god og stabil leverandør af palleløsningerne til pakning af juletræer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har inviteret en række af vores Tree Tech-kunder til at komme og se nærmere på nogle af vores produktnyheder. Og samtidig understreger vi vigtigheden af at have gode samarbejdspartnere ved at besøge en af de dygtigste leverandører, Grønagergård Savværk, fortæller Bent Hansen, der er indehaver af Tree Tech.

rich-media-2
Jan Kristensen, indehaver af Grønagergård Savværk. Privatfoto.

Bent Hansen ser frem til at få et par gode dage sammen med deltagerne på minimessen, hvor der bliver tid og rum til at gå helt ned i detaljerne på blandt andet nogle af de helt nye maskiner, som præstenteres her til 2024 sæsonen.

- Vi er rigtig glade for Langesømessen, som jo er vores messe. Men placeringen i august kan godt presse os i produktionen, når kunderne lægger ordrer så tæt på, at de starter deres sæson. Vi håber på, at vi med messen her i starten af foråret får et bedre billede af efterspørgslen, så vi kan tilrettelægge vores produktion i bedre tid, siger Bent Hansen.

Tree Tech præsenterer blandt andet sin nye adrætte selvkørende netpakkemaskine på bælter og en 2024-udgave af cutteren.

rich-media-3
Netpakkemaskinen fra 2023 kommer nu i en ny version med bælter, der kan komme rundt over alt. Arkivfoto: Jacob Kaas.

Tree Tech og Grønagergård har deltagerlisten på plads, men ved henvendelse i starten af næste uge, så er der fortsat få ledige pladser til minimessen.