Der er fri adgang til et møde i næste uge, som Sønderjysk Landboforening arrangerer. Omdrejningspunktet for det finansielle møde er "kreditklemmen" og hvordan man slipper uden om den.

På mødet bliver mulighederne for finansiering til landbruget gennemgået, der bliver orienteret om vækstkaution, Landbrugets Finansieringsbank, swap-aftaler, renteprognoser og mulige finansieringsstrategier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På skatteområdet bliver der orienteret om, hvad skattereformen betyder for landbruget.

Møde i Vojens

Det er et aftenmøde onsdag den 12. december hos Sønderjysk Landboforening i Vojens, og oplægsholderne er chefkonsulent Morten Dahl Thomsen, driftsøkonom Steffen S. Hansen, skatterådgiver Jette S. Bräuner og ejendomsmægler Hans Henrik Christensen.