"Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges", lød A.P. Møllers motto og mange nikker anerkendende. Alligevel er snakken om ejer- og generationsskifte i landbruget en vanskelig øvelse at tage fat på. SEGES turnerer i øjeblikket landet rundt og udbyder kurser om emnet for sælgere og købere af ejendomme, rådgivere og bankfolk.

Hvis et ejerskifte skal lykkes, kræver det mange overvejelser, og overvejelser tager tid. Tag fat fem-ti år før, lyder rådet. Landmænd tror imidlertid, at de er udødelige. Fakta er i hvert fald, at næsten ni ud ti ældre landmænd ikke har lavet en exit-strategi. Én udfordring er at få styr på det faktuelle, men det følelsesmæssige spiller lige så stor en rolle.

- Når SEGES sætter fokus på emnet er det fordi tallene viser, at ejer- og generationsskifte har et stort efterslæb. 29 procent af landmændene er over 66 år. Næsten 9 ud af 10 unge landmænd overtager familiens landbrug, og næsten ni ud af 10 ældre landmænd har ikke lavet en exit-strategi, fastslår chefkonsulent Ivan Damgaard, SEGES og fortsætter.

- Ifølge regnskaberne er der i alt 21.822 personligt ejede landbrug i Danmark, hvoraf de 72 procent har en årlig omsætning under to millioner kroner, og de 28 procent en omsætning over to millioner. Antallet med en omsætning over to millioner kroner årligt er dermed på 6.118 - 419 af disse står over for ejerskifte de kommende år.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind