Både landmænd og dyrlæger forstår behovet for at reducere antibiotika og medicinsk zink i svineproduktionen. Men der er også udbredt bekymring for konsekvenserne heraf, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Der er brug for mere kommunikation, hvis forbruget af antibiotika og medicinsk zink skal reduceres i den danske svineproduktion. Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse, som forskere ved Aarhus Universitet har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet.Forskerne har undersøgt landmænds erfaringer med og holdninger til brugen af både antibiotika og medicinsk zink samt dyrlægers holdning til ordination af antibiotika og udfasning af zink.

Det skriver DCA.

Den aktuelle undersøgelse er gennemført på baggrund af kvalitative interviews med ejere og ansatte på landbrug med svineproduktion samt en gruppe dyrlæger. I alle de deltagende besætninger blev der brugt antibiotika til fravænningsgrisene, og med én undtagelse anvendtes der ligeledes medicinsk zink til denne gruppe grise. Begrundelsen for at bruge antibiotika var ofte diarré:

- Der var enighed om, at antibiotika kun skulle bruges som et middel mod visse sygdomme. Samtidig blev medicinen nævnt som et godt "management-værktøj", som skaber stabilitet omkring grisene i vækstperioden. Nogle af deltagerne frygtede derfor også, at reduktion af antibiotika og udfasning af medicinsk zink ville medføre en risiko for ustabilitet og nedsat vækst, forklarer seniorrådgiver Inger Anneberg fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Hun har stået bag undersøgelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der var med andre ord forståelse for, at reduktionen er en nødvendighed, men på den anden side var der også en udbredt bekymring for konsekvenserne af dette.