Polte - jo mere rygspæk, jo længere levetid

På Fagligt Nyt var der flere indlæg der omhandlede poltenes performance og holdbarhed som søer. Her fremlagde Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent hos Seges, at fodringsstrategi under opvæksten ikke har afgørende betydning for kuldstørrelse i første kuld eller andelen af søer, der løbes til andet kuld. Høj vægt ved første løbning derimod øger kuldstørrelsen, men det udgør også en risiko for, at soen ikke løbes igen til andet kuld. Hele 23 procent af de tungeste søer, med en gennemsnitsvægt på 187 kg, nåede ikke til andet læg.

Tungere polte give flest totalfødte ved første læg, men...

Seges i et stort projekt undersøgt fodringen og holdbarheden af polte i to besætninger. Der indgik 1.630 polte i en afprøvning, hvor de under opvæksten blev fodret efter to forskellige foderkurver. Den ene gruppe fulgte en foderkurve med en maksimal foderstyrke på 2,9 FEsv pr. dag (gruppe 1), og den anden gruppe fulgte en foderkurve, der gav en højere foderstyrke under hele opvæksten med en maksimal foderstyrke på 3,25 FEsv pr. dag (gruppe 2). Foderet var planlagt til at indeholde 6,0 g fordøjeligt lysin pr. FEso, og den maksimale foderstyrke blev på begge foderkurver opnået, når poltene havde en alder på 168 dage (24 uger).

Når der blev set samlet på polte i de to besætninger, havde poltenes vægt ved første løbning størst betydning for antallet af totalfødte gris i første kuld. For hver 10 kg ekstra, polten vejede ved løbning, steg antallet af totalfødte med 0,4 gris pr. kuld. Men det betyder også at færre søer når til anden løbning.

Hvis du går efter maksimal kuldstørrelse, mister du holdbarhed

Samlet set viste resultaterne, at der er god grund til at forsøge at minimere spredningen i poltenes alder, vægt og rygspæktykkelse ved løbning for at maksimere andelen, der løbes til andet kuld, samtidig med at kuldstørrelsen optimeres. At gå efter maksimal kuldstørrelse i første kuld kan medføre, at poltene bliver for tunge ved løbning, hvilket øger andelen af tidligt udsatte som påvist i besætning B.

En høj vægt ved løbning øgede risikoen for, at poltene ikke blev løbet til andet kuld, specielt hvis poltene samtidig havde lav rygspæktykkelse. Generelt medfører en højere rygspæktykkelse ved første løbning, uanset vægten ved første løbning, at flere af poltene også løbes til andet kuld som søer. 23 procent af de tungeste søer, med en gennemsnitsvægt på 187 kg, nåede ikke til andet læg.

Tips til et optimalt polteflow

For at sikre et optimalt polteflow og løbning af polte med rette huld, bør det overvejes, at udtage de mindste og mest magre polte i stierne, når gennemsnitsvægten er omkring 100 kg. De mindste polte skal tildeles 10-15 procent højere foderstyrke, et drægtighedsfoder med 3,5-4,0 g fordøjeligt lysin pr. FEso for at maksimere fedtaflejringen, inden de skal introduceres i løbestalden.

Thomas Sønderby Bruun slog fast at i denne afprøvning, at foderstyrke ikke havde betydning for søernes pasningsevne. Men at alder, vægt og rygspæk betyder meget for holdbarheden af søerne. Han fremhævede at det er vigtigt at have fokus på huldsortering og polteflow før løbestalden.

- Ensartet polteflow er vejen frem. Sortér poltene ud inden løbestalden. Pas på med at sortere efter størrelse, og store polte skal ikke sammen med ældre søer. Og husk at flushing virker bedst på tynde polte, sagde Thomas Sønderby Bruun på Fagligt Nyt 2020.

Optimal brunstsynkrinisering

Chefforsker hos Seges Gunner Sørensen anbefalede på Fagligt Nyt, at bruge farvemarkering og gruppering af polte ugevis, samt at give de tynde polte noget drægtighedsfoder. Skal brunstsynkronisering være optimal, må ikke være for stor spredning på poltene i stierne, det gælder både på alder (maksimalt 14 dage) og vægt (maksimalt 15 kg).

Gunner Sørensen viste, at selv om man bruger brunstsynkronisering, er der nogle polte der ikke kommer i brunst. Han slog fast, at fokus skal være på ensartede polte i stien før behandling.

- Poltene skal være over 190 dage gamle og mindst veje 110 kg. Rygspæktykkelsen skal være på mindst 12 mm, anbefalede Gunner Sørensen.

Hyo har spurgt Henrik Bech Pedersen fra Ceva Animal Health, der har stor erfaring med brunst-synkronisering, hvad man kan gøre for at sikre at alle polte kommer i brunst. Han anbefaler at flushe de tynde polte (mindre end 12 mm rygspæk) samtidig med brunstsynkronisering, det optimerer brunsten.

Se video med Henrik Bech Pedersens råd til brunstsynkronisering på Hyo.dk

Se også:

Den perfekte polt