Carsten Friis, sønderjysk erhvervsmand med rødder i kvægbruget, vil hjælpe landbruget. Vejen er stiftelsen af aktieselskabet Dansk Økologisk Selskab og opkøb af økologiske kvæggårde. Han mener, at selveje er fortid.

Med en baggrund som landmandssøn og statsautoriseret revisor kastede 52-årige Carsten Friis sig sidste år ud i investering i Østerløkke, der er en økologisk kvæggård med 300 køer ved Rødding og leverandør til Naturmælk, og i år har han overtaget naboejendommen Fuglebjerggaard. Forude ligger en årrække som ansat revisor, seks år som selvstændig konsulent og medejer af en række virksomheder - og i 2008 overtagelsen af jobbet som administrerende direktør for og hovedaktionær i den sønderjyske badeværelseskoncern, Dansani. Derudover bestrider han en række bestyrelsesposter.

Egentligt lå det i kortene, at han skulle være landmand og overtage den sønderjyske slægtsgård med malkekøer i Simmersted ved Haderslev. Men faderen mente, at tiderne var dårlige for landbruget og anbefalede sønnen at finde på noget andet.

- Tænk hvis min far ikke havde foreslået, at jeg skulle gå på handelsskole, så havde jeg måske været en af de mange kriseramte mælkeproducenter, der knokler døgnet rundt og som er blevet forladt af konen, siger Carsten Friis, der i 1994 overtog slægtsgården uden dyr og senere bortforpagtede de 60 ha jord, der hører til.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind