Malkekøernes dyrevelfærd kan måles via en kombination af produktionsdata og landmandens scoringer af koens ve og vel. Men hvor gode er disse selvevalueringer, og hvad kan de bruges til?

Siden første november 2017 har det været muligt for alle Arlas ejere at tilmelde sig det nye Arlagården Plus - en overbygning på konceptet Arlagården, hvor man fremover registrerer data om sin bedrift, mælkeproduktion og sine dyr til et index for dyrevelfærd.

Med Arlagården Plus mener Arla at have fået et redskab, der kan bruges til at dokumentere dyrevelfærd og give mælken merværdi. Øget opmærksomhed på dyrevelfærd fra detailhandlere, interesseorganisationer og forbrugere betyder, at det ikke længere er tilstrækkeligt at overholde national lovgivning. Mælkeproducenterne og Arla skal bevise, at de arbejder aktivt med at forbedre dyrevelfærd. Ifølge Peter Stamp Enemark, seniorkonsulent ved Arla Foods, er det netop et forbrugerønske - ikke et landmandsønske - om øget dyrevelfærd og bæredygtighed, som ligger bag det nye tiltag.

Men registreringer koster tid i stalden, og derfor honoreres indsatsen med et tillæg på 7,5 øre pr. kg mælk. I dag deltager 83 procent af Arlas ejere i Arlagården Plus, og det svarer til mere end 90 procent af den indvejede mælk, men det er også vigtigt, at registreringerne skaber værdi for andelshaverne i form af Arlas markedsadgang og bedre beslutninger om dyrevelfærd på staldgangen.

Sådan er dyrevelfærdsindekset

Mens Fødevarestyrelsen gennem adskillige år forgæves har forsøgt at lave et indeks for dyrevelfærd for produktionsdyr, herunder malkekøer, har Arla sammen med forskere fra Aarhus Universitet selv udviklet ét. Arla er endnu ikke nået helt i mål, men allerede nu er det muligt at beregne et fuldt indeks for mælken, der stammer fra danske og svenske køer på udviklingsbasis. Indekset bruges dog ikke i markedsføringen endnu.

I hovedtræk går Arlagården Plus ud på, at mælkeproducenten registrerer en række data om bedriften. Derudover skal han registrere fire parametre på samtlige køer:

? Bevægelse

? Renlighed

? Skadesfri

? Huld

Det er samtlige køer i besætningen, som skal vurderes fire gange årligt. Der opereres med en simpel skala, hvor karakteren 0 gives til normale dyr, 1 til dyr med få afvigelser og 2 til dyr med store afvigelser. Landmanden skal derefter indberette det samlede antal dyr, antallet af dyr med scoren 1 samt identificere køer med scoren 2.

- Det giver mulighed for, at landmanden og Arla kan lave opfølgning på køer med score 2. Opfølgning er dog ikke indført endnu, oplyser forsker Mogens A. Krogh, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som arbejder sammen med Arla om udviklingen af egenkontrolprogrammet.

Summen af data om dødelighed, livslængde, alder ved første kælvning, tankmælkscelletal og landmandens egne observationer i stalden giver et indeks for dyrevelfærden i besætningen.

-Selvom vi kan beregne et fuldt indeks for Danmark og Sverige, har vi kun har taget de første skridt, og der er en række spørgsmål, som skal afklares, inden systemet fører til bedre dyrevelfærd hos køerne, understreger han.

Rådgivning og undervisning er nødvendigt

En af udfordringerne er ifølge forskeren at undersøge, hvor ensartede og valide landmændenes registreringer på staldgangene er. Der er udarbejdet undervisningsmaterialer og film til at guide landmændene i scoringen af dyrene, og en sammenligning af, hvordan rådgivere og landmænd scorer køerne, røber, at der er store forskelle.

- Landmændene underrapporterer i høj grad. Vi finder den bedste sammenhæng mellem rådgivernes og landmændenes registreringer for bevægelse og huld - værst for renlighed. Vi ved ikke, om det skyldes manglende træning og uddannelse, eller om der er tale om en bevidst underrapportering, herunder om landmændene er usikre på, hvordan resultaterne anvendes, eller om der hersker manglende accept af metoden. Det er også muligt, at de synes, det er for besværligt. Vi vurderer, at løsningen ligger i at sikre, at der bliver lavet et godt feedback på de registreringer, landmanden laver, således at de kan anvendes i daglig management, siger Mogens A. Krogh.

Foreløbig er der udviklet et benchmarkingsværktøj, hvor mælkeproducenten enten kan sammenligne sin besætning med alle Arla-besætninger eller med en gruppe med lignende besætninger. Derudover er det muligt, at følge udviklingen over tid.

- Lige nu ligger den største udfordring i at sikre kvaliteten og validiteten i registreringerne i stalden. Derudover skal Arla overveje, om de vil arbejde med audit eller kontrol og i særdeleshed være tydelige om formål og eventuelle konsekvenser. Skal kontrollanten rådgive eller sanktionere? En anden udfordring er at fastholde mælkeproducenternes motivation i projektet. Det her er en rejse, der lige er startet ? registrering af dyrevelfærd vil sprede sig i landbruget, og jeg er sikker på, at det er vejen frem, fastslår Mogens A. Krogh.

Han vurderer, at det ikke er afgørende, om det er landmanden selv eller en rådgiver, der foretager de fire årlige registreringer i stalden. Det væsentlige er, at landmanden får sikker information omkring tilstanden af hans dyr og forholder sig til denne information.

-Hvis landmanden ikke forholder sig til informationen, så er det ligegyldigt, hvem der har lavet registreringerne. Oftest vil det være nemmere at forholde sig til den information, man selv har opsamlet, lyder vurderingen fra forskeren.

Tyske erfaringer

På universitetet i Kassel arbejder professor Ute Knierim også med egenkontrol af kvæg. Den tyske lovgivning har siden 2014 forlangt, at alle husdyrproducenter laver egenkontrol af dyrenes velfærd. Loven indeholder imidlertid ikke nogen vejledning i, hvordan det skal gøres i praksis, og det har skabt en masse debat og kastet flere forskningsprojekter af sig.

Ute Knierim og kollegaerne er i øjeblikket i gang med at teste et program for egenkontrol på 20 gårde med malkekvæg og 20 med kødkvæg. Egenkontrollen bygger dels på produktionsdata fra stalden samt landmandens egne registreringer af dyrene to gange årligt. I modsætning til Arlagården Plus opererer tyskerne med stikprøver i stedet for registrering af alle dyr. De parametre, som landmændene blandt andet skal registrere hos dyrene, er huld, renhed, klovsundhed, lamhed, brugen af båse, evne til at rejse sig og skyhed over for mennesker.

Forud for registreringer gennemgår landmændene enten et online kursus eller et personligt kursus. Effekten af de to typer undervisning er også en del af forskningsprojektet.

Egenkontrolprogrammer for svin og kyllinger er også under udarbejdelse. I den tyske lovgivning foreligger der hverken intentioner om offentlig kontrol eller eventuelle sanktioner over for landmænd, der ikke foretager egenkontrol af dyrevelfærd.

Hvornår Arlagården Plus' indeks for dyrevelfærd for produktionsdyr er klar, vides som bekendt ikke. Der er mange lande i spil, ikke kun de skandinaviske, og mange forskellige kunder og produkter at tage hensyn til.