Frygten for pesticider i drikkevandet er stærkt overvurderet i forhold til andre kemikalier i drikkevandet, og vi sætter i Danmark en ekstra faktor 10 på vort godkendelsessystem af pesticider i forhold til andre EU-lande. Vi foretager en holdningsmæssige og moralsk vurdering frem for en faglig vurdering.
Det var hovedbudskabet fra professor i miljøkemi Nina Cedergreen, Københavns Universitet, da hun den 16. januar deltog i Landboforeningen Odder-Skanderborg og Vestermølle Møllelaugs debatmøde om pesticider og rent drikkevand.
Dét, der er fundet i nogle prøver, er fra midler, der er forbudt i dag og som i høj grad blev anvendt af andre end landmænd.
Carl Åge Pedersen fra Seges
Langt flere end ventet, nemlig 160, deltog i mødet, som der på forhånd var meget stor interesse omkring. Blandt andet fordi miljøaktivister i området på forhånd havde sat kampagneplakater op ved Vestermølle med teksten "Beskyt drikkevandet - Stop Landbruget".
Kritikerne reagerede på mødets dagsorden, som blandt andet lød således:
- Hvor farlige er de efterhånden meget få og meget små pesticidrester, der findes i grundvand sammenlignet med vores indtag af for eksempel køkkensalt og kaffe? Og er landmandens marksprøjte farligere end vaskemaskinen hjemme hos os selv.
Fronterne var således trukket skarpt op, men mødet fandt dog sted i god ro og orden med god og saglig debat - og uden deltagelse af kritikerne, der havde sat plakater op.
Kommuner forbereder forbud
Den aktuelle baggrund for mødet var, at en række kommuner, blandt andet Skanderborg og Aarhus, forbereder og arbejder med forbud mod brug af pesticider på udvalgte arealer.
Det vil ramme en række lodsejere meget hårdt i deres landbrugsdrift og i værste fald fjerne deres levebrød. Lige nu er en indsatsplan for grundvand i Ry og Låsby i Skanderborg Kommune i høring.
- Er det sund fornuft eller en følelsesmæssig overreaktion baseret på politikernes skræk for vælgerne, lød spørgsmålet fra de to arrangerende foreninger.
De havde sammensat et panel bestående af professor i miljøkemi Nina Cedergreen, Københavns Universitet, konsulent Claus Vangsgaard, Danva og chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Seges.
Følelser og politik i stedet for fakta
Nina Cedergreen, der er biolog, tog udgangspunkt i at fortælle, at verden omkring os, vores mad og vi selv består af kemikalier.
- Nogen af disse er reguleret af lovgivningen, andre er ikke, og baggrunden for dette er ikke altid helt logisk. Det ville være ønskeligt med en mere saglig debat om, hvad vi accepterer af kemikalier i vores fødevarer og drikkevand.
- Nogle grupper af kemikalier, for eksempel medicin, kosmetik og fødevaretilsætningsstoffer, er udelukkende reguleret på baggrund af en risikovurdering. Andre stoffer, f.eks. pesticider i drikkevand, bliver i høj grad også vurderet på baggrund af følelser og politiske principper, som ikke har noget at gøre med farlighed og risiko. Her har man et princip om, at stofferne ikke må findes, og derfor er grænseværdien for pesticider i drikkevand fastsat til 0,1 mikrogram (my) pr. liter.
Finder hvad man måler efter
Nina Cedergreen slog fast, at de nævnte politiske principper på sin vis er fine.
- For man skal ikke sprede flere potentielle giftstoffer i naturen end absolut nødvendigt. Men det er også vigtigt åbnet at diskutere rimeligheden i disse politiske principper i de situationer, hvor de kan føre til et forbud af pesticider, der ellers ville kunne bidrage til sunde og svampesygdomsfri afgrøder og højere udbytter på den dyrkede jord.
- Vi skal beskytte vores drikkevand, det er alle enige i, men vi skal også se på, hvor meget de forskellige stoffer bidrager til giftighed. Vi bør også vurdere på arsén, nikkel, industrikemikalier, medicin og andet, når vi ser på, hvad der bidrager til giftigheden af drikkevand.
- Når man ser på kemikalier og de principper, de er reguleret på baggrund af, kan man finde masser af eksempler på inkonsistens. For eksempel er koffein ikke reguleret, selv om det er mere giftigt over for rotter i forsøg end selv de mest giftige insektmidler, vi bruger i Danmark. Og koffein registreres både i overfladevand og grundvand, når man måler efter den. Også i koncentrationer over de grænseværdier, vi bruger for pesticider.
- Det er jo i dag sådan, at man finder, hvad man måler efter. Kemikerne finder kun dét, de måler efter. Vi skal op i helikopteren og vi skal mere nuanceret på det her.
Vil have forbrugernes tillid
Konsulent Claus Vangsgaard, Danva, var glad for invitationen og sagde, at det var første gang, han deltog i et debatmøde med landbruget.
- Hvert år lukkes der 30 ud af 6.000 boringer på grund af pesticider. Det er ikke fordi der nødvendigvis er en overskridelse af grænseværdien. Vi synes alligevel, det er et stort problem. De fleste lukkes på grund af fortidens synder, men dét der sker i dag, bliver jo på et tidspunkt fortid. Derfor tager vi det her meget alvorligt.
- Vi skal overholde alle de kvalitetskrav, der er opstillet af EU og Folketing, og vi skal have vores forbrugeres tillid. Forbrugerne vil ikke have alt muligt i vandet uanset grænseværdier og formelle krav. Det er fint, vi har skrappe krav.
- Om det er giftigt eller ikke er svært at sige. Jeg tror ikke, at rester af et pesticid omkring grænseværdien udgør en stor risiko. Jeg lader embedslægen om at vurdere giftigheden.
- Vi skulle gerne frem til en løsning, som lever op til alle krav og som vores lodsejere kan leve med. Men der er ingen vej uden om de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, efter min vurdering. Vi skal undgå, at der sker uforudsete ting, som kan få store konsekvenser, f.eks. hvis en sprøjte vælter, og derfor skal vi have en beskyttelse tæt på boringen.
- Vi må finde løsninger sammen, som sikrer rent grundvand og hvor lodsejerne får fuld kompensation.
Ikke noget problem
Carl Åge Pedersen fra Seges fastslog, at hvis landmændene gør tingene, som de skal, er der ingen problemer for drikkevandsforsyningen og der er ikke grænseoverskridende fund.
- De meget gifte pesticider er udfaset, og der er sket rigtigt meget med hensyn til stram godkendelsesprocedure, uddannelse, kurser, sprøjtecertifikat, krav om vaskepladser og sikker bortskaffelse af emballage. Det er muligt at kombinere rentabel afgrødeproduktion med produktion af godt drikkevand. Dét, der er fundet i nogle prøver, er fra midler, der er forbudt i dag og som i høj grad blev anvendt af andre end landmænd. Hvis der skulle ske et grænseoverskridende fund, går Miljøstyrelsen ind og undersøger og trækker stoffet tilbage. Der holdes øje med drænprøver og grundvand, og vi har ikke et generelt problem i drændybde. Derfor ligger der ikke noget og venter, som der gjorde for nogle år siden, for dengang undersøgte man ikke på samme måde. I dag har vi en meget stram godkendelsesprocedure, markant strammere end generelt i EU. Der er ikke behov for at gøre andet end at følge retningslinjerne og lovgivningen. Så har vi ikke noget problem for drikkevandsforsyningen, fastslog Carl Åge Pedersen.
En øjenåbner
Jens Gammelgaard rundede aftenen og sagde, at det havde været en øjenåbner at høre om de stoffer, der er i vores vand set i relation til kravene omkring pesticider, og han slog fast, at der ikke er noget som helst at være bange for med hensyn til kvaliteten af vores drikkevand.
