Kvaliteten af råmælken til de nyfødte kalve kan forudsiges ud fra koens ydelsesniveau under tidligere laktationer, samt af vejret. Det viser ny forskning fra NH Agricultural Experiment Station ved University of New Hampshire, skriver ScienceDaily.

Ved University of New Hampshire fandt forskerne ud af, at ydelsesdata fra tidligere laktationer kan forudsige råmælk kvalitet. Jo flere laktationer koen har haft tidligere, jo højere, er kvaliteten af råmælken i fremtiden. Denne fremgangsmåde tillader mælkeproducenter at forudsige råmælkskvaliteten, inden kalven er født, og dermed evnen til at forudse Immunoglobulin G-indholdet, som er det primære mål for råmælkens kvalitet. Alt sammen uden at indsamle råmælk fra koen efter kælvning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Råmælk er en koncentreret kilde til næringsstoffer, som omfatter fedtstoffer, proteiner, herunder immunoglobuliner, såsom immunoglobulin G (IgG), kulhydrater, vitaminer og mineraler. Det er nøglen i at støtte sundheden for de unge malkedyr. Tidligere forskning har vist, at utilstrækkelig fodring med kvalitetsråmælk til nyfødte kalve kan resultere i reducerede vækstrater, øget risiko for sygdom og død og en lav mælkeydelse i første og anden laktation.

- De langsigtede effekter af råmælk bestemmer succesen for koen, og derfor skal der sættes særligt fokus på at sikre råmælk af højeste kvalitet til den nyfødte kalv, siger Peter Erickson professor i biologi og mælkespecialist ved University of New Hampshire.

Forskerne fandt også, at den dårligste kvalitet af råmælk blev produceret i løbet af vinteren. Forskernes teori er, at i varmere temperaturer er koens blodkar udspilet, hvilket forårsager at de er mere gennemtrængelige for IgG. Denne øgede permeabilitet af blodkarrene kan føre til forbedret råmælk.

- Det fremgår af disse undersøgelser, at vejret, temperaturen og dagenes længde, har en indvirkning på råmælkens kvalitet, siger Peter Erickson.