Abonnementsartikel
Antistoffer fra råmælken er afgørende for kviekalvens senere mælkeydelse. Indførelse af systematisk råmælksmanagement er simpelt og kræver ikke store økonomiske investeringer, men husk, der er kun én chance.
Råmælk er af stor værdi for besætningen og en vigtig faktor i produktionen af gode kalve og stærke, højtydende malkekøer. Antistoffer i råmælken er altafgørende for kalvens sundhed, tilvækst og senere mælkeydelse, og skal antistofferne udnyttes bedst muligt, er det vigtigt at opretholde en god hygiejne omkring håndteringen af besætningens råmælk.
Opretholdelse af et højt hygiejneniveau kræver, at besætningen har fokus på såvel opbevaring (temperatur, tid) som håndtering (rengøring af udstyr, forureningskilder fra omgivelserne). God råmælkshygiejne er fundamentet for størst mulig tilførsel af antistoffer og næringsstoffer til kalvene samt en lav sygdomsrisiko (Figur 1).