Bornholms Andelsmejeri fortæller til Politiken, at de ansatte har svært ved at komme på arbejde, og der bliver ikke kørt mælk ud fra mejeriet på på femte døgn:

- Vores lastbil er kørt fast oppe ved Allinge, og der har den holdt siden lillejuleaften, siger kontorassistent på mejeriet Gert Kofoed Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Politiken fik mejeriet mælk ind natten til mandag, før en ny omgang snevejr satte ind. Mælken bliver nu brugt til ost i stedet for at blive tappet på kartoner:

- Vi håber, vi kan hente mælk i nat, for vi har jo kun fået 40 centimeter sne i løbet af natten, siger Gert Kofoed Hansen til Politiken.

Selvom han regner med, at landmændene kan klare sig et par dage uden afhentning, mener han, at der er risiko for, at der allerede er gået mælk til spilde:

- Det kan godt være, at der er nogle landmænd, der allerede har hældt mælk ud, siger han.