Lyt til artiklen:

Mange glade gæster besøgte Frank og Marcos veltilpasse køer og kalve

00:00
Hastighed: ???x
02:23

Hver dag leverer Terra Holstein 17.000 liter mælk til de danske køleskabe. Søndag åbnede brødrene Frank og Marco Terra dørene op for nysgerrige gæster, der gerne ville se nærmere på, hvordan hverdagen ser ud for køerne på gården.

- Vi vil gerne vise gæsterne, at vi har et landbrug, som vi er rigtig glade for. Og vi har simpelthen bare fået så meget positiv respons i dag, fortæller Marco Terra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
De 530 malkekøer fik nye mennesker at kigge på, da over 1000 gæster lagde vejen forbi Terra Holstein. Foto: Claus Henneberg.

Det er første gang, at Frank og Marco deltager i konceptet Åbent Landbrug. Og grunden til at de gerne vil være med er dels at afmystificere, hvordan hverdagen i en moderne mælkeproduktion ser ud, og dels at vedligeholde et godt forhold til både tætte naboer og borgerne i lokalområdet.

- Jeg håber, at en dag som i dag kan være med til at sikre, at vi bliver ved med at have et godt forhold til lokalbefolkningen. Og måske også, at hvis vi på et tidspunkt søger en ny medarbejder, så kan folk huske, at det her et godt sted at være, siger Marco Terra, der anslår at mellem 1000 og 1200 gæster kiggede forbi i løbet af søndagen.

rich-media-3
Terra Holstein har omkring 400 kalve og kvier. Foto: Claus Henneberg.

Hos Terra Holstein har man i de senere år investeret i staldene, og det var derfor en ekstra stor fornøjelse at vise en gård frem, hvor der nærmest ikke var et halmstrå, der lå forkert.

- Vi synes, at vi har en meget præsentabel bedrift, som vi gerne vil vise frem. Vi er blevet spurgt flere gange, om vi ikke ville være med, men vi ville godt lige vente til vi var færdige med at bygge om, fortæller Marco Terra, der også kan afsløre, at der er blevet løbet ekstra stærkt i den seneste tid for at få hele gården klar til de mange gæster.

Frank og Marco Terra overtog Terra Holstein for et par år siden og bor på ejendommen med deres respektive familier. Bedriften råder over 530 malkekøer og omtrent 400 kalve og kvier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er fem fuldtidsansatte medarbejdere i virksomheden og på markerne dyrkes der majs og korn altovervejende til foder i staldene.

I alt besøgte 96.100 nysgerrige gæster bedrifter over hele landet, da 84 landmænd og fødevarevirksomheder åbnede dørene til Åbent Landbrug.

rich-media-5
De søde og nysgerrige kalve er altid et trækplaster for både børn og voksne. Foto: Claus Henneberg.
rich-media-6
Åbent landbrug hos Terra Holstein. Foto: Claus Henneberg.
rich-media-7
Terra Holsteins maskinpark var også kørt frem. Sammen med nogle af maskinerne fra deres samarbejdspartnere i marken. Foto: Claus Henneberg.