Lyt til artiklen:

Mælkeprisen er uændret i juli

00:00
Hastighed: ???x
03:42

Arlas acontopris for konventionel mælk forbliver uændret efter 1. juli 2023. Derfor vil Arlas acontopris for konventionel mælk af den bedste kvalitet baseret på GMO-frit foder ligge på 298,6 øre/kg, skriver Arla i deres markedsoverblik for juli.

Arlas acontopris for økologisk mælk forbliver uændret efter 1. juli 2023. Derfor vil Arlas acontopris for økologisk mælk af den bedste kvalitet ligge på 343,8 øre/kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den kvartalsvise valutakursregulering påvirker acontoprisen i danske kroner negativt med 0,6 øre/kg.

Det globale mælkeudbud vokser fortsat og driver markedet.

Detailsalget er langsomt på vej op, fordi forbrugernes købekraft stiger på grund af lønstigninger og en aftagende inflation. Råvaremarkederne er stadig i gang med at stabilisere sig, og vi ser en positiv trend, skriver Arla.

Økologien

Nedgangen i salget af økologiske mejeriprodukter fortsætter, da forbrugerne stadig fravælger økologiske mejeriprodukter til fordel for billigere alternativer.

Mælkeindvejning

Mælkeproduktionen i EU's 27 medlemslande og i Storbritannien steg med 0,18 procent i marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For april og maj forventes væksten i mælkeproduktionen at være uændret.

Mælkeproduktion i udlandet

Mælkeproduktionen i New Zealand steg kraftigt i april (+6,7 procent år-til-år). Vejret har været gunstigt for mælkeproduktionen, som steg sammenlignet med den meget lave produktion sidste år (-5,6 procent i april 2022).

I USA var mælkeproduktionen i april til gengæld lidt svagere end forventet (+0,3 procent år-til-år). Lavere produktion pr. ko, ugunstigt vejr i Californien og en katastrofal brand på en meget stor gård i Texas er nogle af årsagerne til den lavere produktion.

Australiens mælkeproduktion for april faldt med 1,7 procent i forhold til sidste år. Vejret er blevet en smule bedre i de seneste måneder, hvilket har ført til en lille stigning i mælkeproduktionen i forhold til forventningerne.

Fedt- og proteinindholdet i mælken steg i forhold til sidste år, hvilket reducerer den komponentjusterede produktion med kun 1,4 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Argentina oplevede fornyet vækst på +1,8 % i april efter 2 måneder med negative vækstrater.

Ost

De prisstigninger, vi har set i de seneste uger, har været kraftige og
bekræfter, at der nu er en bedre balance på markedet.

Mælkepulver

Priserne på mælkepulver bevæger sig generelt sidelæns. Der er ikke megen efterspørgsel, men udbudsprognoserne for de kommende måneder er til gengæld heller ikke så gode. Priserne på skummetmælkspulver har været stabile i de seneste uger.

Smør

Flødepriserne har bevæget sig op og ned i de forgangne uger, uden at det har haft en væsentlig indvirkning på udviklingen inden for smør. Producenterne kan stadig købe fløde, omdanne det til smør og sælge smørret med en tilstrækkelig stor fortjeneste.