Lyt til artiklen:

Kuhn valgte ny øko-fræser og avanceret såteknik

00:00
Hastighed: ???x
02:55

Parcellen, hvor Maskinhandler Indkøbsringen (MI) med Kuhn-redskaber har etableret kløvergræs, er på 12 x 48 meter, hvoraf 50 procent er nedvisnet med Glyphosat, og resten er ikke. I alt 0,6 hektar græsmark, hvor der er frit spil for jordbearbejdning, men prisen pr. hektar vil blive gjort op.

Her fortæller Per Monk Rasmussen, der er Kuhn-produktspecialist hos MI, om valget af redskaber til opgaven, og hvordan opgaven er løst:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi fik jo stillet opgaven at genetablere en græsmark uden brug af nedvisning og uden brug af plov. Det sætter jo mange kreative tanker i gang. Man kunne stille med enten tandharven eller discharven eller andre ting, men vi valgte at benytte et helt nyt produkt fra Kuhn, nemlig deres øko-fræser eller roundup-fræser om man vil.

- Fræseren er sådan set en traditionel fræser fra Kuhn, en tre meters model EL 162, der er beregnet til traktorer op til 160 hestekræfter. Den er udstyret med nogle specielle knive, der fræser meget øverligt, 1-2 centimeters dybde, og på den måde kan vi skære græsrødderne over meget præcist og kyle dem bagud til udtørring og på den måde få standset væksten på den gamle græsmark.

Fræseren er udstyret med nogle store landhjul til at styre arbejdsdybden meget præcist, og bagklappen kan justeres hydraulisk, så græstørv og muld smides langt bagud.

rich-media-2
Jordbearbejdningen er udført med Kuhns nye øko-fræser. Foto: Morten Damsgaard.

Avanceret såmaskine

- Til såarbejdet har vi valgt at bruge en Kuhn Espro 6000 RC, som er et sæt, som Varde Maskinstation kører med. Det er dette sæt, der er brugt til denne såning.

På såmaskinen er der lavet en speciel løsning til udsåning af græsfrø. Der er monteret en ekstra frøsåkasse bagpå sammen med en ekstra række slæbeskær med dybde- og trykhjul, der sår ud imellem skive-såskærene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Der er monteret en ekstra række såskær på Kuhn Espro-såmaskinen, så rækkeafstanden for græsfrø kan komme ned på 7,5 cm. Foto: Morten Damsgaard.

- Det betyder at vi kan så kløvergræsblandingen ud med de ordinære skive-såskær og med den ekstra række såskær. På den måde kommer vi ned på en rækkeafstand på 7,5 centimeter og laver en meget præcis etablering af græsmarker.

- Varde Maskinstation har været ude og så rigtig store arealer med denne maskine, og normalt foregår det ved, at de har den kraftige grubber i jorden, som sidder imellem traktor og såmaskine.

- Her på Græsland er det ikke gået helt efter planen under udførelse af opgaven, det beklager vi. Vi er sikre på at vi kan løse opgaven, når vi kommer ud andre steder, det kan vi også se på, at Varde Maskinstation har stor succes med dette sæt.

- Det er ihvertfald en løsning, som vi ser som den rigtige løsning til at etablere græsmarker med.