Claas kan på Agritechnica 2019 præsenterer Auto Chopping, hvor en fugtighedsmåler er placeret i mejetærskerens slug, og sammen med det automatiske optimeringssystem Cemos vil mejetærskeren selv justere snitteren på maskinen, så den selv tager højde for, om materialet er let eller besværligt at kaste ud i fuld skærebordsbredde.

Sammen med den automatiske regulering af sidevind, skal chaufføren ifølge Claas ikke bekymre sig om snitteren på den nye model Lexion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Claas har også modtaget en sølvmedalje for at forbedre tærskesystemet på den nye Lexion-serie, som Claas faktisk kalder for en anden generation af Lexion:

- Med denne nye lancering er der faktisk tale om anden generation Lexion, da vi ikke har ændret så mange ting på én gang siden lanceringen af Lexionen i midt-halvfemserne. Projektet begyndte i 2009, og her mere end en million udviklings- og testtimer senere står vi med en maskine, vi er meget stolte af, fortæller Christian Schulte, produktspecialist for Lexion-serien.

rich-media-2
AutoChopping fra Claas sørger for at indstille snitteren efter materialets fugtighed. Foto: Claas.

Ny kerneudskiller

Helt grundlæggende har Claas tilført et efternavn på samtlige Lexion-modeller. Navnet er APS Synflow. APS er Claas' patenterede tærske-system med en accelerator forrest, dernæst en tærskecylindre, og derefter er der nu kommet en aktiv kerneudskiller, inden en fordelervalse sørger for at lede materialet op på rysterne eller ind i rotorerne i hybrid-maskinerne.

- At maskinerne hedder Synflow skyldes, at når man ændrer hastigheden på tærske-cylinderen, ændres hastigheden til det samme på både accelerator samt den roterende kerneudskiller, fortæller Niels Stræde Danielsen, produktchef for mejetærskere hos den danske importør af Claas, Danish Agro Machinery.