Tonen mod landbruget på sociale medier er blevet hårdere og grovere. Hos L&F har man en døgntelefon, som netop er tænkt til at rådgive landmænd, som får medie henvendelser eller som pludselig oplever sig selv midt i en shit-storm med beskyldinger fra veganere og dyreaktivister.

Kvægavler Jens Thaysen, Østbirk, har netop deltaget i Go' Morgen Danmark på TV2, hvor han var i studiet sammen med en repræsentant fra organisationen Veganske Aktivister for at diskutere tonen på de sociale medier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbage i september 2018 blev Jens Thaysen provokeret af kampagnen fra organisationen Simpel Feast, der sælger vegatariske og veganske måltidskasser. De argumenterede for, at kødspisning er lige så farlig som rygning. De tilbød danskerne at ringe ind til en hotline, hvis de gerne ville afvænnes fra kødspisning.

- Jeg fik lyst til at lave et modtræk, hvor jeg i stedet tilbød danskere, der følte dårlig samvittighed over at spise kød, eller var i tvivl om dyrernes forhold, om at komme på besøg på min gård og se forholdene for mine limousinekvæg. Men ingen ringede eller kom på besøg. Tværtimod fik jeg i løbet af de første døgn vrede opslag med dødstrusler og beskyldninger om dyremishandling og meget andet forfærdeligt. Modstanderne slog film om slagtning og dyretransport fra udlandet op på min side. Forhold som jeg slet ikke kan genkende, fortæller Jens Thaysen.

På Stenbjerg Limosine har Jens Thaysen fået 232 kommentarer, 190 delinger og 471 synes godt om på sin profil. Nogle af kommentarerne handlede om, at kvægavleren, selv skulle slagtes.

- Jeg synes, det er dårlig stil, at tale sådan til hinanden. Jeg er opdraget med, at man taler ordentligt til hinanden, også selv om man er uenig, siger Jens Thaysen.

rich-media-2
Kvægavler Jens Thaysen fik hjælp af L&F til at rydde op i kommentarfeltet på sin Facebook-side og oprette guidelines til debatten om emner som dyrevelfærd og vegetarisme. Privatfoto.

Kontaktede L&F

Kvægavleren blev så rystet over de mange kommentarer og trusler, at han tog kontakt til L&F's døgntelefon for at få råd til, hvordan han skulle reagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi oplever at tonen i debatten er blevet hårdere, og vores landmænd er på ingen måde sarte, men når det går fra kritisk debat til at være trusler og omtaler af vores landmænd som værende voldtægtsforbrydere og mordere, så går det for vidt. Det kan være hård læsning for dem og deres familier, siger Julia Fennefoss Vollertsen, head of social i Landbrug & Fødevarer.

L&F oplever selv en hård tone på deres egne sociale kanaler. Julia Fennefoss Vollertsen, fortæller at tonen og beskyldningerne trods alt ikke er nær så voldsomme som i lande rundt om Danmark. I lande som Sverige, Tyskland og England er tonen i den eneste tid blevet grovere og grovere.

L&F har ikke lavet nogle opgørelser over antallet af henvendelser på døgntelefonen, men de oplever at antallet af henvendelser om sociale medier er stigende.

Som reaktion på de mange trusler og beskyldninger skrev Jens Thaysen i dagene efter opslaget om indbydelse til besøg på gården i Østbirk:

- Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med at min opslag mandag aften ville få så meget opmærksomhed. Men det har været på godt og ondt! Jeg har slet ikke haft energi og tid til at følge op på alle kommentarer og slet ikke fra de værste kritikere. Jeg har været nødt til at sætte retningslinjer op for, hvordan man debatterer på min side. Derfor hvis du går ind på "OM" på min side kan du se retningslinjer for debat på min facebook side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regler for debat

Som en service tilbyder L&F landmændene råd til formulering på de sociale medier, der giver den enkelte landmand mulighed for selv at rydde op og holde den gode tone. Jens Thaysen formulerede i samarbejde med L& L disse retningslinjer på sin Facebook side:

Vi accepterer ikke personangreb, hverken på offentlige personer eller på andre i debatten. Personangreb vil blive slettet, og sker det flere gange, vil vi være nødsagede til at blokere brugeren. Trusler på siden vil blive anmeldt til de relevante myndigheder Oplever vi, at du har til hensigt at genere andre på siden eller sabotere debatten, forbeholder vi os retten til - efter en enkelt advarsel - at fratage dig skriveadgang til siden.

Siden har Jens Thaysen slettet 50 af de groveste beskeder.

Hos L&F holder chef for sociale medier, Julia Fennefoss Vollertsen, kurser rundt på landets lokale landbrugsafdelinger og på Axelborg i branding af landbruget og håndtering af sociale medier.

- Vores landmænd bliver indimellem beskyldt for de hårde ting. De bliver beskyldt for at være ligspisere, have stalde som kz-lejre og voldtage deres dyr. Men det er vigtigt at understrege, at kun én procent af befolkningen er veganere, og ud af dem, er det kun en lille del, der er ekstreme, men fordi de råber så højt, kommer de til at fylde meget i medierne og på de sociale medier, siger Julia Fennefoss Vollertsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den dårlige oplevelse har ikke afskrækket Jens Thaysen fra igen at lægge et opslag op om dyrevelfærd.

- Jeg føler faktisk et stort ansvar for at tage til genmæle overfor den slags ekstreme synspunkter. Jeg underviser også på Bygholm Landbrugsskole i kvægproduktion og tager ofte snakken om tonen på de sociale medier med landbrugseleverne, siger kvægavleren.