Det åbne brev fra Danske svinedyrlæger indledes med:
"Kære Jakob Ellemann-Jensen,
Vi er en gruppe af dyrlæger, som repræsenterer mindst 90 procent af Danmarks praktiserende svinedyrlæger.
Vi skriver til dig for at henlede din opmærksomhed på det urimelige i den aktuelle skærpelse i Fødevarestyrelsens vurdering af transportegnethed af grise til eksport og appellerer til, at du skrider til handling for at få genindført faglig rimelighed i vurderingen i henhold til de gældende regler, der os bekendt ikke er ændrede. Grise i en tilstand, der indtil 1. januar uden problemer kunne transporteres, udløser aktuelt et hav af politianmeldelser. Det øger imidlertid ikke velfærden for grisene.
Under den skærpede praksis er fagligheden og rimeligheden helt fraværende, og vi mener hverken at grisene, landmændene, dyrlægerne - eller du som ansvarlig minister - kan være tjent med den måde, som kontrollen foregår på lige nu. Og som svinefagpersoner kan vi hverken etisk eller dyrevelfærdsmæssigt stå inde for den rigide kontrol, der foregår lige nu.
Vi er havnet i en situation, hvor landmanden efter levering af grise går derhjemme og er rystende nervøs for en anmeldelse til trods for god faglig vurdering af grisene ved afsendelsen. Derfor dette opråb?
Urimelig skærpelse af transportegnethed
Kort fortalt er der i dag tre situationer, hvor Fødevarestyrelsens dyrlæger foretager 100% kontrol af transportegnethed af grise. 1) Vurdering ved læsning hos en landmand, hvorefter grisene eksporteres direkte. 2) Vurdering ved aflæsning på en samlestald, hvorefter grisene eksporteres. 3) Vurdering af slagtedyr ved aflæsning på et dansk slagteri.
For alle tre kategorier oplever vi stramninger i vurderingen af egnethed til transport. Siden nytår har vi dog oplevet, at der især er sket stramninger i vurderingen af grise til eksport (1+2). Det er problematisk, idet vi må påpege, at vurdering af egnethed til transport hidtil har været - og fortsat bør være - den samme uanset destinationen.
Veterinær faglighed er tilsidesat
Der er ingen tvivl om, at dyr ikke må lide overlast i forbindelse med transport, men derfra og til at kontrollantens dyrlægefaglige vurdering pr. 1. januar er blevet sat ud af kraft, er ikke hensigtsmæssigt.
Stramningerne betyder, at der ikke længere sanktioneres i forhold til varighed, udbredelse og skadens alvor, men i stedet sanktioneres lige hårdt ved fx en ridse i øret eller et brækket ben. Både fagligt og dyrevelfærdsmæssigt er den manglende skelnen mellem alvorlige og mindre alvorlige skader ganske uacceptabel, idet den fører til, at et stort antal raske grise for nuværende aflives og sendes til destruktion helt uden dyrlægefagligt belæg.
Vi har eksempler på grise, som vi ville vurdere som transportegnede, men hvor vognmanden ikke vil transportere disse, da de er bange for den urimelige statskontrol, der lægges for dagen på slagterierne og ved samlestaldene.
Eksempler på sager, hvor grise på det seneste er blevet vurderet ikke-transportegnede, er blandt andet grise med mindre navlebrok, små sår på hale og mildere grader af øresår og øresut. Her er de kontrollerende dyrlægers helhedsvurdering nu sat ud af kraft, og der sker prompte anmeldelse af landmanden.
Ydermere betyder den aktuelle ufaglige praksis, at kontrollen ikke behøver at blive udført af dyrlæger, hvilket også er yderst bekymrende.
Vi anmoder dig om, at vi får den dyrlægefaglige helhedsvurdering af dyret tilbage, som har været praksis hidtil."
Herefter sætter dyrlægerne blandt andet fokus på, at det er en uetisk praksis, at dyr aflives på grund af småskavanker samt, hvilket ressourcespild, det er.
Derudover omtaler dyrlægerne, hvilket pres landmanden står i lige nu, når de ikke har mulighed for at levere grise med selv små problemer på trods af det store fokus, der er på dyrevelfærd i dag.
Konklusion
"Vi håber, at vi med denne henvendelse kan gøre ministeren opmærksom på, at raske grise som følge af skærpelsen i transportegnethed ender med at blive aflivet i de danske stalde i stedet for at ende som værdifuld føde.
Som landmand og dyrlæge føler man et moralsk og etisk ansvar for, at dyrene i sidste ende kommer til slagtning, da det er hovedformålet efter et acceptabelt liv i en svinestald. Derfor er det enormt amoralsk og demotiverende for dagligdagen at opleve, at aflivning må være det, der ønskes af ministeriet.
Det er vores klare anbefaling, at vi går væk fra skærpelsen og kommer tilbage til en mere helhedsorienteret vurdering af selve grisen.
Lad os få dialogen tilbage, og lad os få en rimelig vurdering af både slagtedyr og 30 kg's grise, der slagtes eller eksporteres.
Den nuværende skærpelse gør ikke nogen positiv forskel for grisenes velfærd. Tvært imod ofres både dyr, landmænd og dyrlæger på det symbolpolitiske alter.
Afslutningsvis vil vi gerne slutte op om Danske Svineproducenters opfordring til, at ministeren - gerne sammen med fødevareudvalget - kommer ud i en besætning eller en samlestald for at se, hvilke småskavanker, der fører til aflivning."
