- Se på ejendommen. Vi har lavet et minimum af renovering. Vi har lige rejst taget på laden. Ellers har jeg nørklet hist og her, forklarer Nicolas Fresneau.
Gården er som et kludetæppe af store indhegninger adskilt af træbarrierer. I midten af nogle jordstykker står en halv snes lave hytter, så grisene kan danne klynger, når det er koldt. Med så lidt materiale og en oprindelig investering på 240.000 euro - med huset - er afdragene til banken rimelige.
De har heller ikke købt det samme udstyr, som man ser på andre gårde. Der er hverken distributionssystem for foderet eller ultralydsscanner.
- De store producenter kontrollerer systematisk, at insemineringerne er gået, som de skal. Hvis de ikke gør det, går det kludder i det, mener de.
Nøglen er få dyr
Fresneau?erne holder fem søer samt en orne, som i alt producerer lidt over 100 smågrise om året. Parret sælger cirka 40 smågrise til andre økologiske landmænd og opfeder 60, til de når den rigtige vægt.
På gården er forplantningen organiseret i to grupper af to eller tre søer. Hvert halve år producerer en gruppe et kuld smågrise. En ny generation af svin bliver født hvert kvartal.
Hvis ornen ikke udfører sit arbejde ordentligt, kan en so blive befrugtet tre uger for sent. Så flytter landmændene den næste gruppes forplantning med en uge, og derefter en uge med den næste gruppe af søer, og tingene falder på plads.
Det mener de er nøglen til succes.
Hvis Véronique og Nicolas kan tillade sig at lade dyrene yngle på den naturlige måde, at fodre dem ved håndkraft, og ikke at skulle betale en medarbejder, er det fordi de har få dyr.
- Vi arbejder 36 timer om ugen fordelt på syv dage, men der er behagelige og varierede opgaver, forklarer Véronique.
Den reelle merværdi
Det skal siges, at nogle opgaver som halekupering er sparet væk. Det samme er slibning af tænder hos nyfødte grise.
Indtægten kommer fra de to eller tre svin, der sendes til slagtning hver anden uge (60-80 om året).
De selv beskæftiger sig med forarbejdning af kødet. To dyr udgør to dages arbejde i et lejet lokale beliggende 40 kilometer fra gården. Men det er det værd. Lige uden for slagteriet køber forarbejdningsindustrien det økologiske svinekød til 3,50 euro pr. kg. Parret sælger udskæringerne for i gennemsnit 7,30 euro pr. kg. Det vil sige mere end det dobbelte. Det er på denne sidste opgave, at der er merværdi.
Glade kunder
De konventionelle landmænd sælger deres produktion til den nationale referencepris, som svinger mellem 1,30 og 1,40 euro pr. kg. Véronique og Nicolas sælger deres produkter inden for et lille netværk af producenter og forbrugere - eller på markedet i byen Aurillac. De fastsætter deres egne priser. Og kunderne er tilfredse. Pølser og ribbenstege bliver ikke længe på hylderne på trods af deres højere priser.
