'Conservation agriculture' anbefales stærkt af FN's fødevare- og landbrugsorganisation som et bæredygtigt dyrkningskoncept i planteproduktionen. Men hvad er det for noget, og hvad er effekten under danske forhold? Det forklarer seniorforsker Lars J. Munkholm fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, i sit indlæg på Plantekongres 2015, der holdes i Herning 20.-21. januar 2016.
Der indgår tre centrale elementer i conservation agriculture:
Minimal jordbearbejdning.
Permanent jorddække via blandt andet planterester og efterafgrøder.
Alsidige sædskifter.
- Sikring af en optimal jordstruktur i forhold til planteproduktion er essentielt i forhold til conservation agriculture. Konceptet har opnået stor opmærksomhed i Europa og Danmark - særligt hos landmænd med interesse i pløjefri dyrkning, fortæller Lars J. Munkholm, der gennem en årrække har undersøgt effekterne af conservation agriculture.
Forskergruppen fandt blandt andet, at efterladelse af halm på marken har en væsentlig effekt på jordens struktur.
- Det har særlig betydning ved reduceret jordbearbejdning, hvor pakning under bearbejdningsdybden ofte er et problem, pointerer Lars. J. Munkholm.
Halm forbedrer jordstrukturen
Selvom der er høstet en del praktisk erfaring med conservation agriculture, er det småt med videnskabelige undersøgelser.
Da det er et komplekst dyrkningssystem at undersøge, er der blot få studier, som sætter tal på effekten af minimal jordbearbejdning i kombination med alsidige sædskifter og permanent jorddække. Og det kræver tid at undersøge langtidseffekterne af dyrkningskonceptet.
Minimal jordbearbejdning i sig selv forbedrer jordens struktur i overfladen (nul-fem centimeter), men resulterer ofte i pakningsproblemer under bearbejdningsdybden.
- Spørgsmålet er, om de øvrige elementer i conservation agriculture kan mindske pakningsproblemet ved at stimulere biologisk aktivitet i jorden, påpeger Lars J. Munkholm. Nye resultater viser, at det kan de i nogen grad.
I et langvarigt forsøg undersøgte de effekten af sædskifte, halmhåndtering og jordbearbejdning på forskellige parametre i jorden. Sædskifterne varierede fra et ensidigt sædskifte med vinterafgrøder til et mere alsidigt sædskifte med både vår- og vinterafgrøder samt efterafgrøder. For sidstnævnte blev halmen fjernet i nogle parceller og efterladt i andre. Jordbearbejdningssystemerne varierede fra direkte såning med tandskærs maskine over reduceret jordbearbejdning med harvning til otte-ti centimeter til pløjning.
Efter 11 års forsøg har forskerne fundet, at efterladelse af halm forbedrede jordens struktur i 0-27 centimeter dybde uafhængig af jordbearbejdningsmetode, mens der ingen sikker effekt var af sædskifte.
