- Vi går en spændende tid i møde, og jeg er superoptimist. Det er op til planteforskningen at udvikle innovative og konkrete løsninger, der kan øge udbyttet, så den ikke alene kan skabe mad til en voksende verdensbefolkning men også tilgodese behovet for afgrøder til produktion af biobrændstof, medicin og dyrefoder. Og det i en tid, hvor vi er oppe imod klimaforandringer, miljøproblemer og svindende naturressourcer, siger Svend Christensen, som er leder af Institut for Jordbrug og Miljø ved det tidligere Landbohøjskolen, som i dag hører under Københavns Universitet (KU Life).
I nær fremtid vil KU Life fusionere med de naturvidenskabelige institutter på Københavns Universitet, og i den forbindelse forventer han, at der bliver dannet en ny enhed, som kommer til at huse alt inden for planter, dyr, mikroorganismer og miljø i samme institut. Det er en styrke for planteforskningen, og instituttet kommer til at bestå af 100 forskere, 200 ph.d.-studerende og 150 teknisk-administrativt personale.
Fokus på grundforskning
Ifølge Svend Christensen laver universiteterne primært grundforskning, men Københavns Universitet har også et klart mål om at kombinere grundforskning og anvendt forskning. Den anvendte forskning rettet mod det primære jordbrug har imidlertid fået svære vilkår i de senere 10 år på grund af aftagende offentlige bevillinger. Den anvendte forskning skal i højere grad ske via medfinansiering fra erhverv og virksomheder, og her er primærlandbruget ikke nogen stor bidragsyder.
- På vores institut har vi for eksempel kun projekter sammen med Videncenter for Landbrug, Planteproduktion for omkring 300.000 kr. Det er ikke ret meget sammenlignet med medfinansieringen af anvendt forskning, der sker i samarbejde med bl.a. Novo, Dong, Danisco, NovoZymes, Yara, planteforædlerne og de større danske gartnerier.
- Jeg er sikker på, at vi kunne lave endnu mere anvendt forskning i samarbejde med de danske forædlere, hvis vi gik sammen om at skaffe ny viden til deres arbejde og ikke kun var konkurrenter. I øjeblikket er det stort set udelukkende store internationale forædlere, som leverer nyheder til markedet, siger Svend Christensen.
Umiddelbart tror man måske, at forskerne har helt styr på fotosyntesen, plantens transport af næringsstoffer og hvilke stoffer, der er i plantens cellevægge, men det har de slet ikke.
- Vi ved faktisk ikke ret meget om, hvad der foregår i planten på celleniveau. Ny teknologi gør det hele tiden muligt at undersøge mere, og den viden skal vi bruge til at finde nye måder at udnytte planten. Vi arbejder for eksempel på, at raffinere forskellige stoffer fra planten og udnytte, at nogle planter laver stoffer til for eksempel medicin, som vi slet ikke kan lave kunstigt, forklarer Svend Christensen og fortsætter.
- I fotosyntesen er der et enzym, som er en flaskehals for væksten i planten. Hvis vi kan bryde den kode, kan vi måske udnytte det til at øge biomassen i afgrøder. De sidste 50 år har der været meget fokus på at øge kerneudbyttet. Med et nyt fokus på at udnytte hele planten til flere formål er der brug for ny viden og nye mål. For eksempel kan grundlæggende viden om planternes cellevægge anvendes til at finde ud af, hvordan man både kan udvinde energi og kemiske byggestene af forskellige dele af planter.
Svend Christensen ser også store muligheder i at anvende bioteknologien til både at forædle sorter til økologisk og industrielt landbrug. Det kræver naturligvis, at politikerne tør beslutte sig for at lave rammerne, som fremmer anvendelsen af de nye teknologier. Vi mangler også meget viden om, hvordan rødder, stængler og blade kan blive endnu bedre til at udnytte solens energi, jordens reserver af næringsstoffer og vand.
Universitetsforskningen vil gerne stille viden til rådighed for politikkerne. Svend Christensen ser derfor gerne, at hans institut bliver inddraget i arbejdet med at udvikle et bæredygtigt landbrug, der bygger på viden om planter, jord og klima og hvordan dyrkningssystemers kan udvikles, så påvirkning af det omkringliggende miljø minimeres.
4 skarpe til direktør Carl Åge Pedersen, Videncenter for Landbrug, Planteproduktion
Hvilken planteforskning har landbruget brug for, at universiteterne fokuserer på i de kommende år?
- Vi har behov for forskning hele vejen rundt. Ikke mindst produktionsorienteret forskning, som har ligget noget underdrejet de sidste 25 år som følge af ensidig fokusering på at få reduceret miljøpåvirkningen af produktionen.
- I vores forskningsstrategi er blandt andet nævnt udbyttestigning og udvikling af nye egenskaber hos planterne, som kan udnyttes bredt til at tilfredsstille behovet for føde, foder, brændstoffer, fibre og industrielle råvarer - ikke mindst som erstatning for de petrokemiske råvarer, der bliver knappe.
- Bioraffinering vil blive et nøgleord i fremtiden. Vi har brug for, at man forsker i forædlingsteknikker, så vi også i Danmark og resten af Europa kan deltage i kapløbet, hvor resten af verden har et forspring som følge af, at man ikke der er teknologiforskrækket og forsager eksempelvis GMO.
- Vi har også brug for forædling i resistens mod skadevoldere, kontrol af skadevoldere, nye teknikker til bekæmpelse af ukrudt, integrerede dyrkningsteknikker og beslutningsstøttesystemer.
Har Videncenter for Landbrug penge til at købe anvendt planteforskning?
- Vi søger årligt omkring tre til fem millioner kroner i Promilleafgiftsfonden, som bruges til at finansiere forskning ved universiteterne. Oftest forskning, som hænger sammen med forsøg og implementering af ny viden i praksis.
Hvem skal iværksætte og finansiere den anvendte planteforskning i Danmark?
- Det burde være en samfundsopgave, idet gevinsten som bekendt kommer hele samfundet til gode. Hvis landbrugsprodukterne som følge af nye forskningsresultater kan produceres billigere og bedre, sørger markedsmekanismen for, at det afspejler sig i lavere priser til aftagerne.
- De politiske vinde blæser imidlertid i en anden retning, idet man i stigende grad vil lade det være op til erhvervet selv at finansiere den anvendelsesorienterede forskning. Det, som tæller på universiteterne, er publicering i internationale fagtidsskrifter, ikke at man producerer noget, som umiddelbart kan bruges af erhvervet. Hvis forskningen skal komme primærlandbruget til gode, er det derfor helt afgørende, at der hér er midler til rådighed, og som følge af, at landbrugene - på trods af strukturudviklingen - generelt er for små til selv at finansiere forskning, skal det være såkaldte ?fælles midler?. Vi har heldigvis stadigvæk nogle fælles midler i form af midler fra Promilleafgiftsfonden, og vi må virkelig håbe, at politikerne ikke gør alvor af også at inddrage disse midler til andre formål. Hvis det sker, og der ikke etableres et andet system til at skaffe forskningsmidler, går de primære planteproducenter en krank skæbne i møde.
Er det planteforskningen på Københavns eller Århus Universitet, som er mest relevant for jordbruget?
- Begge udfører relevant forskning, og det bliver udviklingen på de to universiteter, der bliver afgørende for, hvor tyngden vil være i fremtiden. Før Danmarks JordbrugsForskning blev lagt under Århus Universitet, var det dér, det meste af den anvendelsesorienterede forskning blev udført. Hvorvidt det bliver således i fremtiden, vil afhænge helt af, hvor ?universitær? man bliver af at blive fuldt integreret i Århus Universitet.
