Ydelsen lå på 12.500 kg EKM i starten af året, men der var stadig plads til forbedringer, mente Christian Pedersen, kvægbrugsleder på Gjorslev Gods.

I løbet af foråret blev der derfor tilsat levende gærceller til foderet i form af produktet Actisaf. Efter en tremåneders periode fulgte en kort periode uden gær for at se, om det havde en effekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det vi så, da vi begyndte var det, vi gerne ville have - mere mælk for foderet og dermed et større restbeløb, påpeger Christian Pedersen.

Derudover kunne de se en tendens til fald i celletallet, som dog i forvejen lå godt, men det fik et yderligere hak ned fra 160.000 til 130.000.

- Vi så også en tendens til færre tilfælde af yverbetændelser, fortæller Christian Pedersen.

De samme følgevirkninger viser sig nu igen efter, at de atter er startet op med gæren.

- Der er meget lidt, som trækker ned mod ikke at bruge det, konkluderer Christian Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

200 gram mælk ekstra betaler udgiften

Det var især mere mælk for samme foder, som tiltalte Christian Pedersen, for ellers mente han, at der var rimeligt styr på alt andet såsom sundheden og celletallet.

- De to parametre, der er ret vigtige, er kg EKM pr. FE og restbeløb, siger Christian Pedersen.

Der er således sket en ændring fra 1,59 kg EKM pr. FE til 1,71 kg EKM pr. FE samt en stigning i restbeløb fra 60 kroner til 78 kroner.

Og selvom alt har en pris, mener han ikke, at en pris på 60 øre pr. ko pr. dag er alarmerende.

- Når man dividerer det ud pr. kg mælk pr. dag, er det ingenting, siger Christian Pedersen og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hver ko skal give 200 gram mælk mere om dagen for, at det kan svare sig.

En af grundene til, at han fandt gæren interessant, var, at majsensilagen fra 2012 ikke var af den bedste kvalitet, og køerne kunne derfor ikke udnytte den tilstrækkeligt.

- Koncentrationen i majs var så dårlig, at der skulle rigtig mange kg til en foderenhed, hvilket gav nogle begrænsninger i foderoptagelsen, forklarer Christian Pedersen.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 15. november.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.