Hvem siger, at man behøver at købe tilskud og mineraler i dyre domme til sine køer? Hvis køerne klarer sig fint uden, er der en del penge at spare. Det udnytter Uffe Bie, der de seneste tre år har fodret sine malkekøer uden tilskudsmineraler. Kun goldkøerne får en mineralblanding.
Den mineralfri foderration opstod ved lidt af et tilfælde, forklarer Uffe Bie grinende:
- Ja, det lyder lidt uprofessionelt, men vi havde faktisk glemt at bestille mineraler hjem. Så vi besluttede os for at se, om køerne ikke kunne klare sommeren uden mineraler. Og da det gik helt fint, tog vi vinteren med, og der var heller ingen problemer.
Uffe Bie, der er kendt som formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektion, driver en økologisk mælkeproduktion med 225 sortbrogede krydsnings-køer nær Ejstrupholm i Midtjylland. Her bor han sammen med hustruen Lone, med hvem han har fire børn.
God reproduktion
Det var ikke kun et heldigt tilfælde det første år, hvor køerne klarede sig uden mineraler. Efter tre år uden mineraler i foderet kan Uffe Bie ikke se nogen forringelse hos sine køer. Tværtimod går det fremad på de fleste parametre.
Især køernes reproduktion er i fremgang, efter at Uffe Bie i samarbejde med bedriftens ansatte har arbejdet målrettet med klove, kalvesundhed og netop reproduktion.
- Vi kan i år sælge 15 kælvekvier, og det er selvfølgelig altid sjovere end at stå og mangle kvier. Skal man sælge kvier, kræver det jo også, at reproduktionen er i orden, siger Uffe Bie.
Mest græs
Han vurderer, at den store andel af græs i foderrationen har noget at gøre med, hvor godt køerne klarer sig selv uden mineraler.
- Vi har en væsentlig større græsandel end mange andre. Jeg tror ikke, det ville være heldigt at skære mineralerne væk fra en foderration, der havde en høj andel af majs, siger han.
Han har tidligere haft majs i markplanen, men det gav for mange problemer.
- Sidste år havde vi planer om 16 hektar, men allerede ved såning tænkte jeg, at det ville blive et koldt år, så vi nøjedes med otte. Og det blev et koldt år - vi endte med kun at kunne høste fire hektar, husker han.
- Den halvdel, der havde fået dybstrøelse fra stalden, stod rigtig fint, og den anden halvdel så lige så sølle ud, som så mange andre også oplevede i 2012. Så næste gang, vi prøver majs, skal det hele have dybstrøelse, siger Uffe Bie, der er fast besluttet på at skulle have majs med i markplanen igen, for som han siger:
- Man skal jo udfordre sig selv.
Lidt calcium
Sidste sommer løb han ind i en periode, hvor det dog blev nødvendigt at give køerne lidt calcium. Han havde kastet sig ud i at prøve at iså rug til afgræsning, og det gik egentlig fint, syntes han.
- Men nogle af de højtydende køer begyndte at falde om med muskellammelser og ville ikke rejse sig igen. Jeg tror, de fik for meget protein, som rug jo har et højt indhold af. Så de fik noget kalk og kom på benene igen, fortæller Uffe Bie, der i år vil være mere forsigtig med ikke udelukkende at bruge rugafgræsning.
Han fortsætter dog med rugen, som han synes, giver en god løsning på den kløvergræsstrategi, som giver problemer for mange økologer.
- Man skal have et rigtigt stort areal med kløvergræs nær gården, især når man som jeg har malkerobotter, som de jo helst skal gå ind til i løbet af dagen. Rug kommer hurtigt op, og det skrider ikke. I hvert fald næsten ikke - vi havde sidst på sæsonen nogle totter, der godt kunne finde på at gå i aks, siger han.
Sidste år såede han udlæg med 100 kg rug og 30 kg rajgræs pr. hektar. I år vil han sænke mængden af rug til 80 kg pr. hektar sammen med de 30 kg rajgræs.
Sparer 35.000
Han har regnet ud, at han ved at undlade mineraler i køernes foder sparer 35.000 kroner i direkte indkøb.
- Om jeg havde fået en gevinst, hvis jeg købte mineralerne, ved jeg jo selvfølgelig ikke. Nu har vi gjort det i så lang tid, så jeg tænker, at hvis det ville gå galt, så var det nok allerede gået galt nu. Og det er da nogle rare penge at spare, siger han.
Moderat ydelse
Ud over reproduktionen er også sundheden og ydelsen forbedret i den periode, hvor køerne ikke har fået mineraler. Ydelsen stiger dog ikke så hurtigt, som den skal, mener Uffe Bie.
- De burde give 300-400 kg i stigning om året, så vi kunne nøjes med færre køer til den samme kvote, så længe det system varer. Lige nu stiger ydelsen kun med 100 kg om året, og jeg tror, det har noget med mit foderanlæg at gøre, siger han.
Blanderen er ikke en egentlig fuldfoderblander, og derfor kan foderrationen variere en hel del. Han har derfor indset, at han må investere i et nyt foderanlæg. I øjeblikket har køerne en ydelse på 8.200 EKM.
Til gengæld har sundheden virkelig fået et løft de seneste år.
- Vi har heldigvis meget få syge. For nogle år siden døjede vi med paratuberkulose, som tog omkring 16 køer om året. Nu er vi nede på en årlig dødelighed på fem-seks køer, siger han.
