Mark Voorbergen, der er uafhængig rådgiver og gennem 12 år var ansat i Rabobank International, talte i forbindelse med Nutrifair 2013 til medlemmerne af Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.
Han benyttede anledningen til at analysere de sandsynlige konsekvenser for mælkebranchen, når mælkekvoterne forsvinder i 2015.
Og han er overvejende optimistisk, selv om han erkender, at der venter en del udfordringer forude for danske mælkeproducenter.
Han mener dog, at udfordringerne opvejes af de muligheder, som følger af afskaffelsen.
- Det er en interessant tid for jer, for I har haft kvotesystem i to årtier, og for mange af jer er det en slags mål for produktionen bare at fylde kvoten. Men nu får I frihed til at producere, hvad I vil, og tænke lidt mere over jeres strategi. Udviklingen på det globale marked ændres i 2015 til en mulighed - ikke en trussel, sagde han og tilføjede, at han ser en stor vifte af muligheder, men også risici.
Større risici
- I kan blive igangsættere igen, men med frihed følger både muligheder og større risici. Og det er derfor det rette tidspunkt at fastlægge sine langsigtede ambitioner, sagde han.
Og så forudser han, at der bliver et par år med ubalance på markedet, når kvoterne forsvinder, og han råder mælkeproducenterne til allerede nu at sikre sig en finansiel buffer til at klare sig igennem sådan en turbulent periode.
Men han fastslår på den anden side, at et par år med uro på markedet ikke i sig selv giver anledning til, at man skal blive for forsigtig. Først kan mælkeproducenterne dog glæde sig over, at 2013 og 2014 ser positiv ud for mælkeprisen.
Realiteter spiller ind
Mark Voorbergen forudser en stigende produktion som følge af kvoternes afskaffelse, men tempoet i udvidelsen vil afhænge af det, han kalder økonomiske realiteter. Det vil blandt andet sige niveauet for de globale mælkepriser i de kommende år. Og det vil også sige bankernes villighed til at finansiere de kapitalkrævende tiltag.
Han peger også på, at der kan være politiske forhold, som spiller ind i forhold til eksempelvis at efterleve miljøkrav - eller måske at fravige kravene i nogle områder. Og også vejret, sygdomsudbrud og andre naturgivne årsager kan spille ind på udviklingen.
- Desuden ser det ud til, at de mere intensive produktioner vil blive stillet ringere i forhold til krydsoverensstemmelse, og så er der det såkaldte støtteloft, hvor støtten begrænses pr. ejendom. Men det bliver sandsynligvis ikke noget problem, hvis blot ejendommen har jord nok, forklarer Mark Voorbergen.
Gældsprocent-udfordring
Dansk mælkeproduktion kan ifølge Mark Voorbergen klare sig globalt, men de danske mælkeproducenter har en stor udfordring i den høje gældsprocent og dermed store faste omkostninger til at servicere gælden.
- Det kan være en stor udfordring med den store gæld, men da den er en konsekvens af en kraftig konsolidering og modernisering af de danske landbrug, kan man på den anden side sige, at de danske mælkeproducenter er klar til at rykke, så snart kvoterne bliver givet fri, sagde Mark Voorbergen og pegede på, at det dermed kan blive en konkurrencefordel i forhold til kollegerne i flere andre lande, hvor der ikke er investeret i nær samme omfang.
Han peger dog også på, at alt tyder på, at forskellen på de høje danske omkostninger i mælkeproduktionen i forhold til flere andre lande vil blive indsnævret i de kommende år.
- Men gælden kan være et meget stort handicap, understregede han.
Vækstmarkeder vigtige
På lidt længere sigt ser Mark Voorbergen også optimistisk på markedsmulighederne for mælkeproduktionen, og han anser ikke en stor produktionsstigning efter kvoteafviklingen på forventeligt en million ton som noget, der overhovedet får betydning.
- Det bliver ingen flodbølge - nærmest kun en dråbe i havet, sagde han.
- Den global markedsudvikling har potentiale til at udligne effekten af kvoteafskaffelse, sagde han og pegede på både makroøkonomiske og demografiske forhold, som vil styrke afsætningsmulighederne.
Det er dog ikke den europæiske efterspørgsel, som kommer til at booste afsætningen, og derfor skal produktionsstigningen afsættes gennem eksport.
Og det bliver der ifølge Mark Voorbergen gode muligheder for, fordi forbruget stiger solidt i de store vækstregioner.
- Væksten i forbruget er globalt set robust.
Usikker prisudvikling
Men hvordan prisen vil udvikle sig er mere usikkert.
- Vi kender ikke ligevægtsprisen, og man kan spørge om, hvad den normale pris er på det globale marked, sagde Mark Voorbergen.
Han nævner, at der generelt ikke er store lagre, og at det globale udbud har været faldende siden midten af 2012 - bortset fra det new zealandske.
Ifølge Mark Voorbergen tyder alt på, at prisen vil gå op.
- Spørgsmålet er, om mælkeprisen vil gå op eller meget op, sagde han og tilføjede, at det er uvist, hvornår prisen topper. Men først forventer han en udvikling, hvor prisen falder.
- I 2015 og 2016 kommer prisen under pres, men det er usikkert hvornår, hvor meget og hvor hurtigt EU's udbud stiger, siger han og tilføjer, at han forventer, at den globale mælkepris på lidt længere sigt ikke bliver ringere end prisen inden for EU.
