Prognosen for mælkprisen i 2013 er positiv, men flere landmænd er skeptiske.
- Er det ikke lidt optimistisk med den kalkulerede prisstigning på mælk, når Arla ikke kan sikre, at de holder prisen? Jeg tror, at det bliver svært at overbevise bankerne om, at 2013 bliver god.
En landmand stillede spørgsmålet til Annette B. Thormann, økonomikonsulent ved Heden og Fjorden. Hun præsenterede mælkepris-prognosen for 2013 på aftenkongressen i Aulum Fritidscenter den 10. december 2012. Helårsprognosen for 2013 ligger knap 20 øre højere end 2012, hvor den samlede mælkepris er fastsat til 250,3.
- Prognoser er per definition rent gætværk, men vi lægger os op ad Videncentret for Landbrug, Kvæg, og kigger blandt andet på pris, børserne, mælkepulver, historik, og hvordan de forskellige parametre ligger mod hinanden, når vi laver vores prognoser, svarer Annette B. Thormann.
Fald på vej i 2014 og 2015
Der lød suk og lavmælt mumlen i forsamlingen, da forventningen om, at 2014 vil ligge på niveau med 2012, blev præsenteret. Yderligere fald i mælkeprisen forventes i 2015, fortæller Mette Fjordside, chefkonsulent, Kvæg.
- Vi kommer nok til at skulle vænne os til større svingninger i de næste 20 år sammenlignet med, hvad vi har set i de seneste 20 år, siger Mette Fjordside.
Samtidig ser det ud til, at de høje kornpriser fortsætter, og at gødningspriserne næppe falder før til foråret. Planteavlskonsulent Bent Hedegaard gjorde opmærksom på, at nye pesticidafgifter formentligt træder i kraft den 1. juli 2013, og at der vil blive strammet op på, hvor lang tid planteværn må stå.
- Derfor er der ingen grund til at hamstre, siger Bent Hedegaard.
Fokuser på det, du kan ændre
Heden og Fjorden sluttede aftenen af med at give tre råd til henholdsvis markdriften, stalden og økonomien.
På markdriften anbefaledes det at kende sine udbytter på mark og områdeniveau samt sine omkostninger. Der gælder også maskiner, da forskellen i landmænds maskinomkostninger er enorme. De ligger fra 4.000 til 10.000 kroner pr. hektar.
- Det skyldes variation i udbytter, anvendelse af kapacitet, vedligehold, størrelse på markerne og transportafstand, siger Annette B. Thormann. Hun anbefaler, at der også på maskinområdet laves en strategi.
I stalden var rådene at lære af resultaterne og finde indsatsområder, at lægge en plan for foder- og mælkeproduktion og at overveje, hvor risikovillig man er.
Økonomisk blev det anbefalet landmændene at fokusere på det, de selv kan ændre.
- Man kan sagtens involvere sig i organisationsarbejde, råbe politikerne op og prøve at ændre vilkårene for mælkeproducenter. Men på den korte bane vil jeg anbefale, at I bruger krudtet hjemme ved jer selv på de ting, I kan gøre noget ved selv, siger Annette B. Thormann.
Hun anbefaler derfor, at landmænd får klarlagt deres potentiale og lagt en plan for forbedringer. Samtidig er det vigtigt, at sørge for synlighed.
- Fortæl det til og inddrag medarbejderne, ægtefællen og samarbejdspartnere. Det forpligter og skaber engagement, og sammen kan vi arbejde på at nå målene, siger Annette B. Thormann.
