1. december starter Esben Lauridsen (36) som leverandør til Naturmælk. Dermed er han en af de få mælkeproducenter, der for tiden lægger om til økologisk mælkeproduktion. Ja, måske er han den eneste, for der er lukket for tilgang hos de økologiske mejerier.
- Jeg har fået en aftale med Naturmælk. Der er jo altid en vis afgang af leverandører, og Naurmælk ville gerne have mere jerseymælk ind, så det blev mig, der fik en aftale, fortæller Esben Lauridsen, der i 2009 overtog sin arbejdsplads i Skovby ved Vojens.
Esben Lauridsen er frem til 1. december leverandør til Arla, hvor han også i lang tid har stået på venteliste til at blive økologisk leverandør, men han ville ikke starte omlægningen, før han havde sikret sig afsætningen af mælken, og den mulighed kom så i stedet fra Naturmælk.
Han glæder sig til at blive Naturmælk-leverandør.
- Det er et mejeri, der brænder 100 procent for økologien, for der er ikke et andet kar at hælde mælken over i, hvis den ikke kan sælges som økologisk. Det gør, at de i Naturmælk tænker på en anden måde.
- Det også en mindre enhed, der gør, at man føler, man får mere indsigt og medindflydelse, siger Esben Lauridsen, der dog ikke vil afskrive, at han måske en dag igen er tilbage som Arla-leverandør.
Fornuftig forpagtningsaftale
At Esben Lauridsen bliver økolog, ligger der økonomiske beregninger bag.
- Jeg var med i den sønderjyske bundlinjematch, hvor vi fik strategisk rådgivning. Vi har en ældre stald, som er optimalt udnyttet, men der er for tiden ikke udsigt til at kunne bygge en ny stald. I stedet kunne vi øge dækningsbidraget ved at omlægge til økologi. Vi har det meste af jorden samlet omkring gården, så det er let for os at få køerne på græs.
- Og så ligger et nok mere til mit temperament at øge kvaliteten af de køer, vi har, frem for at øge antallet af køer, siger Esben Lauridsen.
Besætningen er på 190 jerseykøer plus opdræt. Han driver 136 hektar og har forpagtet 45 hektar, som var omlagt til økologi.
De forpagtede arealer ligger i et område, hvor jordlejen er drevet i vejret på grund af majsen til tyske biogasanlæg.
- Jeg har lejet jorden af landmænd, der har drevet den økologisk siden 1997, og de ville nødig se en sprøjte på deres jord igen, så jeg har fået en fornuftig forpagtningsaftale, siger Esben Lauridsen.
Fagligt udfordrende
Netop marksprøjten har Esben Lauridsen glædet sig over at slippe af med.
- Sprøjtning er for mig irriterende. Det skal ske om aftenen, når man gerne vil være sammen med familien, eller tidligt om morgenen, hvor der ellers skal malkes. Desuden bryder jeg mig ikke om at have kemikalier og sprøjte stående, for børn piller meget.
- Men det der især tiltaler mig ved økologien er, at det er langt mere fagligt udfordrende at drive jorden økologisk. Man kan ikke bare tage nemme løsninger i brug. Det er fantastisk som landmand at blive udfordret på denne måde, siger Esben Lauridsen.
Han er dog klar over, at der går nogle læreår blandt andet med at lære at styre afgræsningen.
-Vi har i år for første gang høstet helsæd, og det er knap blevet så godt, som det skulle. Det ligger med en for dårlig fordøjelighed.
Han har haft byg og ærter på 30 hektar, majs på andre 30 hektar, 100 hektar ligger med græs, hvoraf 40-50 hektar er til afgræsning. På de sidste knap 10 hektar har der været lucerne.
Helheden gør det spændende
Majsdyrkningen er en ?gammel? afgrøde på gården. Den tidligere ejer, Gert Krakow, var en af pionererne inden for majsdyrkningen, som han startede med i 1987.
Også løsdriftsstalden var en af de allerførste, der blev bygget i i 1977.
- Den skulle gerne holde fem til seks år mere, for den fungerer stadig fint og er optimalt indrettet med en dobbelt sildebens malkestald til i alt 16 køer. Så har den også holdt 35 til 40 år. Det tror jeg ikke mange nye stalde klarer bedre, siger Esben Lauridsen, der selv har stået for byggeriet af de udendørs kalvebokse og kalvestalden.
Han beholder selv kalvene.
- Jeg kan ikke se, der er penge i at sende kalvene på kviehotel. Der er meget bøvl med at flytte dem frem og tilbage. Det er også helheden, der gør landbruget spændende ? ikke om der er 100.000 liter mælk mere eller mindre, siger Esben Lauridsen.
Tager selv morgenmalkningen
De køer, der ikke skal indgå i avlen bliver insemineret med Limousine-sæd, og afkommet bliver afsat til andre, der feder dem op.
- De renracede jerseytyrekalve har vi aflivet. Men jeg overvejer at lave en studeproduktion, så jeg kan slippe for aflivningen. Eller også vil vi i højere grad bruge kønssorteret sæd til de bedste af køerne, siger Esben Lauridsen, der er glad for at arbejde med jerseyracen.
- Det er en dejlig rolig ko at arbejde med. Den spiser mindre og holdere længere. Desuden er den en bedre afgræsser end for eksempel de sortbrogede.
Esben Lauridsen har en medhjælper. Medhjælperen tager eftermiddagsmalkningen, mens han selv klarer morgenmalkningen.
- Jeg starter klokken fire om morgene. Så kommer man godt i gang med dagen, siger Esben Lauridsen.
Hele tiden nye udfordringer
Han startede selv på gården ?som fejedreng? i 1995 og vendte tilbage efter landbrugsskoleophold.
- Jeg var både i marken og i stalden og fik efterhånden flere udfordringer i takt med, at Gert Krakow blev mere involveret i landboforeningsarbejdet. Så jeg behøvede ikke tager andre steder hen for at få nye udfordringer, siger Esben Lauridsen som begrundelse for, at han blev i samme plads i mange år og til sidst også overtog gården, da Gert Krakow gik på pension.
For pilgrimsrejsende
Esben Lauridsens gård er en tidligere kongelig privilegeret kro. Det kongelige er siden strøget, men den fungeret nu igen som overnatningssted for pilgrimsrejsende.
Esben Lauridsen er nemlig med i de overnatningssteder, der er langs den gamle hærvej, og den gamle kørestald, der i mellemtiden har været kalve- og svinestald, er nu indrettet med køjesenge, bad, toilet og et lille køkken, hvor de overnattende kan lave et måltid mad.
- De er i år femte sæson, vi har disse overnatninger. Vi bruger det til at reklamere for landbruget. Her kan de se et almindeligt dansk produktionslandbrug, og det viser vi gerne frem for dem, der vil se det, siger Esben Lauridsen, der har cirka 100 overnatninger i sæsonen.
