Der har været usædvanligt store merudbytter ved svampebekæmpelse i vinterhvede i år. Sådan lyder det samstemmende fra to planteavlskonsulenter fra Sønderjylland og Sjælland. Men mens det i Sønderjysk Landboforenings forsøg er septoria, der har voldt de største problemer, så er det gulrust, der har været mest iøjnefaldende i Gefions sortsforsøg.

Fra Sønderjysk Landboforening kan Torben Føns således melde om et meget stort smittetryk af septoria og udbytteforskelle på mere end 50 hkg pr. hektar ved sammenligning af behandlede og ubehandlede parceller i en enkelt sort. Det har han aldrig oplevet før. Han mener derfor, at der er behov for en nøje gennemgang af de modeller, vi bruger til at forudsige og fastlægge angreb af septoria, og han hæfter sig ved, at der i år har været særdeles god effekt af en tidlig bekæmpelse af septoria.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Gefions sortsforsøg har der været kraftige angreb af gulrust. I en enkelt sort har der været et merudbytte på mere end 50 hkg pr. hektar ved bekæmpelse sammenlignet med de ubehandlede parceller. Det er set før ved kraftige angreb af gulrust. Det overraskende er derfor, ifølge planteavlskonsulent Henrik Aagaard, at der i nogle af de sorter, der tidligere har haft en god resistens overfor gulrust, er målt betydelige merudbytter ved bekæmpelse af gulrust.

Er overlæggeren sat for lavt?

Selvom forsøgene med forskellige strategier til bekæmpelse af svampesygdomme endnu ikke er gjort op, mener de to planteavlskonsulenter, at der bliver rigeligt at tage fat på forud for den kommende sæson. For med gode afregningspriser på hveden, slår merudbytterne for svampebekæmpelse kraftigt igennem på økonomien.

Et par af de spørgsmål der rejser sig er derfor, om den model vi bruger til at fastlægge tidspunktet for sprøjtning mod septoria, er tilstrækkelig præcis. Blandt kunne det være interessant at undersøge, om tidspunktet for den første sprøjtning skal ske tidligere end det der opereres med i den nuværende model - især i år med tidlige angreb af septoria. Derudover kan det være interessant at kigge nærmere på, om vi med de nuværende forsøgsdesign har sat overlæggeren for lavt og derfor ikke ser, hvor store merudbytter der reelt kan høstes ved en effektiv bekæmpelse af svampesygdommene.

Læs hele artiklen i september-udgaven af Agrologisk, der udkommer fredag 12. september.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.