Hotel Legoland lagde den 19. april lokaler til VSP´s årlige fodringsseminar, hvor der var indkaldt 11 forskellige foredragsholdere til at fortælle om den nyeste forskning inden for svinefodring.
Et "on-going" projekt er, hvorvidt raps er velegnet som fodermiddel eller ej - et emne der ofte tages op, og som på de seneste fodringsseminarer har været et tilbagevendende emne. Hanne Maribo fra VSP har arbejdet med problemstillingen i en årrække, men der er endnu ikke nogle endelige resultater. VSPs anbefalinger af tildeling ligger på det samme niveau, nemlig maksimum 15 procent til smågrise 9-30 kg og op til 10 procent til slagtesvin 30-100 kg.
Dog skal blandingen til slagtesvin kunne laves fem kroner billigere end en blanding uden raps, før at det kan svare sig at fodre med raps.
Mavesundhed eller mangel på samme.
Lisbeth Jørgensen fremlagde de nyeste maveundersøgelser fra 2011. De viser, at 50,7 procent af 1.023 undersøgte somaver, og 29,6 procent af 1.101 undersøgte slagtesvinemaver har et mavesårsindeks, der ligger over seks, som er grænsen for, hvornår et mavesår betegnes som alvorligt. Når indekset kommer over seks, falder tilvæksten hos slagtesvinene markant.
Samtidig har undersøgelser vist, at total antal kuld pr. so stiger med 0,4, når søerne har en god mavesundhed.
I undersøgelsen indgik der blandt andet 32 slagtesvinsbesætninger, som blev fodret forskelligt. Der blev kigget på hjemmeblandet foder, foder med korn udenom og pelleteret foder, og her var tendensen klar.
Pelleteret foder er den helt store synder, når det gælder foderbetingede mavesår. I en enkelt besætning, der fodrede med pelleteret foder, havde 80 procent af de undersøgte svin et mavesårsindeks på over seks.
En anden undersøgelse viste, at hos svin fodret med fint formalet foder har mellem 80 og 100 procent af dem mavesår med indeks seks, men efter et skift til grovt formalet foder kunne forekomsten af de "slemme" mavesår reduceres til under 50 procent.
Det viser, at skaden altså kan gøres god igen ved skift til andet foder. Det kræver dog, at såret ikke når et indeks på ni eller 10, for så er skaden irreversibel, og grisen kan ikke blive rask igen.
Flere fodringer og roepiller?
Det har længe været den gængse opfattelse, at flere daglige fodringer og fodermidler som roepiller, grøn mel, klid og halm havde en positiv effekt på mavesundheden, men det er ikke tilfældet.
De nyeste forsøg viser, at mavesårsindekset faldt til et gennemsnit på 3,3 ved én fodring dagligt, mod et gennemsnit på 4,4 ved to daglige fodringer. Ved ad libitum fodring var mavesårsindekset oppe på 5,8.
Konklusionen er derfor, at foderets fysiske struktur betyder mere for mavesundheden end både antal fodringer og fiberindholdet.
Lisbeth Jørgensen sluttede af med at minde tilhørerne på vigtigheden af altid kun at lave foderændringer på basis af en USK-undersøgelse og at huske på foderudnyttelsen kontra mavesundheden.
