Mens avl af spisekartofler ikke har givet det store overskud i det forgangne år, kan producenterne af melkartofler glæde sig over de bedste priser i flere år.
I hvert fald gælder det for de midtjyske avlere, der leverer til Karup Kartoffelmelfabrik, hvor ledelsen håber på, at flere af spisekartoffelproducenterne vil gå over til melkartofler.
- Som følge af afkoblingen af EU-støtten må kartoffelmelfabrikkerne producere alt det, de kan, og det betyder, at vi får brug for større leverancer, siger direktør Vagn Nielsen fra Karup Kartoffelmelfabrik.
Han kan se frem til et regnskab, der bliver et af de bedste nogensinde for den midtjyske virksomhed.
Han håber både på, at mange af de etablerede avlere vil skifte fra spise- til melkartofler, og at nye avlere vil melde sig under fanerne, idet de eksisterende leverandører har udnyttet deres arealer fuldt ud.
- Avlerne af spisekartofler har i forvejen alt det dyre kartoffelgrej og den fornødne viden om dyrkning af kartofler, så det vil være nemmest for dem af skifte over til melkartofler, forklarer Vagn Nielsen.
Hans håb deles af formanden for Karup Kartoffelmelfabrik, kartoffelavler Anders Dyrberg, der fremhæver, at Kartoffelmelcentralen i Brande (KMC), der sælger og forædler kartoffelmelet, ønsker at sælge større mængder.
- Jo flere kartofler, vi kan køre igennem fabrikken, jo bedre resultater får alle ud af det, siger han og tilføjer, at alle fire kartoffelmelfabrikker i Danmark ønsker at producere mere i 2012.
Flere vil skifte afgrøde
Den direkte EU-støtte til avl af stivelseskartofler er nu borte, men det bekymrer hverken Vagn Nielsen eller Anders Dyrberg.
De er begge overbeviste om, at kombinationen af gode priser på melkartofler og billigere leveringsrettigheder vil få flere til at skifte afgrøde.
- For nogle år siden kunne en leveringsret koste op mod 300 kroner pr. tønde, men i dag er prisen faldet til næsten en tiendedel, og det betyder, at det er langt billigere at etablere en produktion af stivelseskartoffel i dag, end det var for blot få år siden, siger Vagn Nielsen, der gerne ser flere yngre landmænd i leverandørkorpset, idet mange af de nuværende leverandører er ved at være oppe i årene.
- I og med at vi har en fragtudligningsordning, behøver leverandørerne ikke komme fra nærområdet, fortæller Vagn Nielsen.
En radius på cirka 110 kilometer er grænsen for den geografiske udstrækning af Karup Kartoffelmelfabriks leverandøropland.
Vandet godt af Vorherre
Med en melproduktion på 64.500 ton opfyldte Karup Kartoffelmelfabrik sin kvote plus seks procent for sæsonen 2010-2011, og ifølge Anders Dyrberg var året et normalt udbytteår.
- Kartoflerne blev sat tidligt og blev vandet godt af Vorherre. Det så rigtig godt ud frem til august, da skimmelproblemer gjorde, at udbyttet ikke blev helt så godt som forventet, fortæller Anders Dyrberg.
Han tilføjer, at der blev produceret i alt tre millioner tønder melkartofler på Karup Kartoffelmelfabrik.
Efterbetalingen til leverandørerne forventer Anders Dyrberg i indeværende regnskabsår vil udgøre 24 kroner pr. hkg.
Når afkoblingen af EU-støtten er slået igennem, forventer han en efterbetaling på 11 kroner pr. hkg ved samme dyrknings- og afsætningsvilkår, som har været gældende for indeværende sæson.
- For de tre fabrikker i Toftlund, Brande og Karup har vi en plan om at hente 88 millioner kroner inden udgangen af 2015. Det er det beløb, som den manglende støtte udgør, og vi følger planen, uddyber Anders Dyrberg.
Forædling af råvarerne fra de tre kartoffelmelfabrikker sker på Kartoffelmelcentralen i Brande, der ejes af de tre fabrikker, og her arbejdes ihærdigt på at finde nye anvendelsesmuligheder for stivelsen.
- Det gælder om at udnytte alle indholdsstofferne i kartoflen og fremstille derivater og funktionelle ingredienser, som den øvrige fødevareindustri kan bruge - og blive ved med at bruge, forklarer Anders Dyrberg. Han mener ikke, at der er det store overskud at hente i at producere bulk-varer, men sammenligner forædlingen af kartoflen med svinebranchen, hvor man længe har arbejdet med forædlede produkter.
Samtidigt sætter han sin lid til, at der kan tjenes flere penge ude hos avlerne i kraft af højere udbytter, som blandt andet skal hjælpes på vej af planteavlskonsulenter.
Desuden vil fabrikken gøre sit til, at arbejdsgangen ude på bedrifterne bliver lettere og dermed billigere.
- En stenstrenglægning koster let 2.500 til 3.000 kroner pr. hektar, og det kan vi spare nogle af landmændene for, ved at fabrikken kan håndtere stenene, siger Anders Dyrberg.
Biogasanlæg blev droppet
Vagn Nielsen supplerer med, at det skal være nemt og profitabelt at være kartoffelavler.
- Men selv om vi kan håndtere store mængder sten og beskidte kartofler her på fabrikken, forventer vi stadig, at leverandørerne agerer professionelt og laver et ordentligt arbejde.
- Og det er da også derfor, at fabrikken har et system med fradrag for smuds og sten, så de, der kommer med fine kartofler ikke skal føle sig uretfærdigt behandlet, siger Vagn Nielsen.
Den NoX-afgift, som regeringen har bebudet, vil ikke i særlig grad berøre Karup Kartoffelmelfabrik, men Vagn Nielsen og Anders Dyrberg er enige om, at initiativer som reduktionen af kvælstofudbringning, vandplaner og pesticidafgifter er usundt for kartoffelerhvervet.
Der har været planer om at bygge et biogasanlæg, der skulle fodres med restprodukter fra kartoffelmelfabrikken og forsyne Karup by med varme, men planerne er blevet droppet, blandt andet fordi driftstiden på fabrikken kun er 100 dage om året.
- Vi kunne ikke få økonomi i det, så det vil være billigere at sende pulpen hen til et eksisterende anlæg, siger Vagn Nielsen.
