Efter udfasningen af zink er sygdomspresset blevet større, og blandt andet derfor er forbruget af medicin også blevet større.
Christian Fink Hansen, der er direktør i Landbrug & Fødevarer sektor for Gris, slår i martsudgaven af Hyo til lyd for brugen af autovacciner, fordi disse er effektive og målrettede. Dermed øger man chancerne for at få succes med at slå sygdommene ned, og samtidig vil man kunne reducere antallet af antibiotikabehandlinger.