Det er ikke nogen nyhed, at råmælk er livsvigtigt for nyfødte kalve. Amerikanske forskere har nu vist, at råmælk også kan være med til at reducere problemerne med diarré hos ældre kalve.
Forsøget omfattede kalve, som fik diarré i en alder af 1-2 uger. Kalvene blev delt i tre grupper: en kontrolgruppe, som fik almindelig mælkeerstatning, og to forsøgsgrupper, som ud over almindelig mælkeerstatning også fik en mælkeerstatning tilsat råmælk. Den ene forsøgsgruppe fik råmælkspulveret i to dage og den anden gruppe fik det i fire dage.