sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Kanylefri vaccination er fremtiden - og det koster ikke mere end nålevaccination

00:00
Hastighed: ???x
02:52

Kanylefri vaccination er et præcisionsredskab med mange fordele

Kanylefri injektion foregår ved, at et højt tryk presser vaccine igennem et lille hul i huden. Det er trykket, der bestemmer, hvor langt vaccinen kommer ind. Det giver mulighed for at placere vaccinen lige bag hudens fysiske barriere, hvor immunforsvaret står klar til at håndtere udefrakommende trusler.

Kanylefri vaccination giver:

· Mindre stress ved vaccination og bedre dyrevelfærd

· Smitte flyttes ikke med nål imellem grisene

· Ingen risiko for kanylerelaterede skader på medarbejdere

· Ingen risiko for knækkede kanyler

Vaccineteori - kort fortalt

Vaccination går ud på at få kroppen til at genkende og huske på en eller flere smitstoffer (bakterier, vira, toksiner m.fl.). Når kroppen senere møder de samme smitstoffer, kan kroppens immunforsvar genkende og besejre dem, før de får etableret sig og begynder at skabe sygdom. Det svarer til at hænge en "dusør-udloves plakat" op.

Kunsten er at få kroppen til at opdage og risikovurdere vaccinesmitstofferne som særligt farlige (uden at de faktisk er det). Derfor tilsættes et bærestof - kaldet en adjuvans - som forstærker immunforsvarets respons på vaccinernes indholdsstoffer.

Kanylen sender vaccinen på en omvej

Mange vacciner er lavet til injektion i musklen (i.m.) ved, at en kanyle stikkes ind i grisens nakkemuskulatur. Fordelen, ved at vaccinere i huden i stedet for musklen, er, at huden er immunforsvarets første forsvarsværk og derfor vant til at håndtere fjendtlig indtrængende. Først og fremmest fungerer huden som en fysisk barriere - svarende til en mur eller voldgrav. I huden findes også en hær af immunceller, dendritiske celler, som er vant til at håndtere de indtrængende smitstoffer - huden er immunforsvarets frontlinje.

Når en kanyle anvendes, placeres vaccinen faktisk bag immunforsvarets effektive frontlinje. Det gør, at vaccinen er nødt til at have et større indhold af smitstofmateriale for, at kroppen "opdager" den indtrængende trussel og mere adjuvans for at være sikker på en tilstrækkelig reaktion fra immunsystemet. Derfor kan der ved kanylefri vaccination bruges et mindre vaccinevolumen til at opnå et immunrespons.

Dit input er vigtigt

Vi vil gerne høre, hvorfor du bruger kanylefri vaccination, eller hvad din begrundelse er for ikke at bruge det. Dit input er vigtigt. Svar på spørgeskemaet og få faktatjekket din begrundelse. Du finder spørgeskemaet ved at scanne QR-koden, sende en mail til lotte.skade@hipra.com eller ringe til Lotte på mobil: +45 61 51 80 25.

rich-media-1
.