Klimatjek, hjerteordning og nye senge til goldkøerne. Det er blot nogle af de projekter, som Vibeke og Søren Jørgensen har sat i værk for at imødekomme miljø- og dyrevelfærdskrav.

Over en kop varm kaffe falder snakken ofte på, om vi er omstillingsparate, og om vi indstillet på at omstille os? Har vi de forudsætninger, der skal til, og er det nok til at imødekomme fremtidige krav? Giver det mening at fortsætte, hvis vi ser på de økonomiske vilkår?

Det er bare nogle af de spørgsmål, der til tider kan trænge sig på. Især når vi ser på hvordan 2019 er blevet afsluttet med øgede krav til efterafgrøder, diskussionen om brugen af glyphosat, mere klimavenlig drift, mere dyrevelfærd, mere hensyn til den biologiske mangfoldighed - uden garanti for en merpris af vores produkter.

2020 bliver et spændende, men også et foranderligt år, hvor opfindsomhed og alternative løsninger bliver nødvendige for at imødekomme bare nogle af de krav, vi bliver mødt med i stalden.

Altid i gang - små og store projekter

Her på Nørgaard har vi gennem de seneste år investeret mange penge i både at forbedre dyrevelfærden, i energieffektive løsninger samt optimering af arbejdsgange - lige som så mange andre selvstændige mælkeproducenter.

Vi har altid gang i projekter, store som små - altid noget at rive i, hvis der bliver tid til overs. Langt fra alle projekter ender lige godt. Men så har vi forsøgt, og vi glædes over dem, som lykkes.

Lige for tiden har vi to projekter i gang. Goldkøernes sengebåse laves om til kummer er det ene, mens det andet er tilsætning af enzymer til ko-mixen. Derudover har vi gang i en masse andre mindre projekter. Vi fortsætter med at skifte til LED, efterhånden som lysstofrørene skal skiftes alligevel. Vi fortsætter vores undersøgelse af muligheden for at udskifte sojaskrå i malkerobotterne og i mixen. Vi anvender ikke så meget, så udskiftningen må ikke gå ud over fodereffektiviteten eller søgningen til malkerobotterne, hvor de i dag kun får friskvalset byg og lidt sojaskrå, (PPG til nykælvere).

Fokus på sundhed og holdbarhed

Vi driver gården konventionelt og har stort fokus på sundhed og holdbarhed, hvilket blandt andet betyder, at vores årlige udgifter til dyrelæge og medicin er på cirka 350 kroner pr. årsko, indeholdende sundhedsaftale, ugentlige besætningsbesøg hvor nykælvere, goldkøer og kalve gennemgås, der tjekkes reproduktion og drægtigheder ved både kvier og køer.

Vores medicinforbrug i ADD er på under 0,25 for køer, kvier og tyre over 24 måneder, og under 0,06 for kalve under 24 måneder.

Vores køer er generelt blevet ældre. Henved 2/3 af vores køer er 3. kalvs eller mere, to køer har rundet de 100.000 kg mælk, og der er flere på vej. Livsydelsen er cirka 35.000 kg til trods for, at vi slagter relativt mange førstekalvskøer, da de har sammenfaldende bagpatter. Vi ændrede vores avlsstrategi for halvandet år siden, vi afventer resultatet. Det gennemsnitlige celletal er godt 200.000. Fedtprocenten ligger på 4,38 procent og proteinprocenten på 3,62 procent og ydelsen er lige nu på 12.200 EKM med en ambition om at kunne gøre det bedre.

Gamle køer - når det er bedst at ligge blødt

For et lille års tid siden oplevede vi, at de gamle damer var begyndt at få en knæk cirka en uge efter, at de var blevet flyttet til vores goldko-afdeling.

For omkring et halvt år siden fjernede vi nogle sengebåse for at bruge pladsen til ekstra bredde på de resterende sengebåse. Det har hjulpet, men ikke nok. Køerne står stadig for meget op. Så vinterens ombygningsprojekt var, at lave sengebåsene om til kummer.

Vi har i første omgang valgt dybstrøelsesbokse - på forsøgsbasis med HKV (halm, kalk, vand), da vi forsat gerne vil aflevere vores gylle fra goldkøer og kvier til biogas. Kan det ikke lade sig gøre at holde en god yversundhed, har vi mulighed for at skifte til sand. Det på trods af vi endnu ikke har fundet den rigtige løsning på vores udfordring med sandet fra stalden med de malkende køer, og vores ønske om at levere vores gylle til det lokale biogasanlæg. Vi tror, at alt gylle på sigt skal den vej i fremtiden. Så viser det sig, at HKV er løsningen, kan den jo relativt nemt overføres til vores malkende køer.

Vi har i processen undersøgt et hav af muligheder for at ændre vores sengebåse til kummer. Den billigste løsning var fliser, almindelige 40x40x5 fliser, Dem kan man næsten få smidt i hovedet - enten brugte eller nye med fabrikationsfejl, og så en god gang fliselim. En ændring som koster under 30 kroner pr. boks. Muligheden for genbrug, og at vi samtidig kan opnå bedre dyrevelfærd for få penge, det kan vi li'.

Kolortens indhold er værdifuld viden

Da vores køer får tildelt en stor andel af grovfoder i deres blanding, er udnyttelsesgraden vigtig. Derfor har vi valgt for en periode at tilsætte enzymer til foderblandingen. Forventningen er at køernes optagelse af grovfoder forbedres.

I dag vasker vi jævnligt gødningsprøver fra vores køer. Vi opsamler 40-50 små portioner fra forskellige køer - bare så "lortebøtten" er fyldt. Herefter vaskes lorten igennem en trådsi - resterne er de fibre koen ikke har omsat. De hældes tilbage i bøtten, så man kan se, hvor stor en andel der er tilbage.

Konklusionen på vasken plejer at være, at der er under en tredjedel tilbage. Er der mere tilbage, justerer vi foderplanen lidt. Derudover kigger vi på, hvor findelte resterne i prøven er. Jo finere, jo bedre foderudnyttelse.

Vi får altid lavet grovfoderanalyser af de forskellige slet og majs. Der udarbejdes foderplaner og endagsfoderkontrol, men vask af gødningsprøverne er stadig et håndgribeligt og billigt supplement, hvis fordel er et øjeblikkeligt resultat.

Enzymerne er på prøve de næste to måneder og forventningerne er, at vi kan minimere den mængde, der er tilbage.

2020 bliver et foranderligt år

I skrivende stund - her i december, har vi fokus på fødevarestyrelsens dyrevelfærdsordning og klimatjek, da det er her, vi som Arla-mælkeproducenter har mulighed for at tjene lidt ekstra pr. kg mælk leveret i 2020.

Derudover er fokus i det nye år at justere nuancerne i vores produktion - både mælkeproduktionen og opdræt. Her har vi valgt at have fokus på processen med afvænning af mælk i samarbejde med en ekstern rådgiver. Forventningen er en mulig forbedring af vores rutiner for afvænning af mælk, da det potentielt kan gavne både vores kvier, men også vores produktion af tyrekalve til Dansk Kalv - den kommende Klimakalv.

Vi skal se om mere teknologi kan hjælpe til overblikket i hverdagen, men også lette kontorarbejdet, så brugen af blandt andet Smartkoen og Dashboard, bliver en aktiv del af vores fremtidige værktøjskasse. Summax bruger vi i forvejen, alle SOP'er, anvisninger, datablade med videre er i dag elektroniske.

Vi har for første gang valgt at se, om maskinstationens teknologiske udstyr skal forbedre vores resultater i marken. Der er derfor lavet aftale om nedfældning af gylle, såning af majs samt sprøjtning af dem efterfølgende for første gang i 25 år, fremfor at vi selv udfører arbejdet.

De økonomiske rammer sætter vilkårene for, hvad der er muligt hos os. Derfor skal der gøres brug af både kreative og alternative løsninger.

Vi vil selvfølgelig forsøge at imødekomme de rammevilkår, vi er givet, på bedst mulig vis, men det er ikke uden bekymring, vi ser ind i krystalkuglen med de tendenser, der er for øjeblikket. 2020 bliver et spændende og foranderligt år og selvfølgelig vil vi være med. Om vi kan, det må tiden vise. Vi vil i hvert fald forsøge.