Rensning af drænvand kan reducere kvælstofudvaskningen med op til 20.000 ton årligt

Hvis vi fjerner 30-80 procent af kvælstoffet i drænrørene, reduceres kvælstofudledningen til vandmiljøet mellem 5.000 og 20.000 tons om året, vurderer seniorforsker Charlotte Kjærgaard, Aarhus Universitet på baggrund af udenlandske erfaringer.

Mere end 60 procent af landbrugsarealerne er enten drænet via drænrør eller grøfter og afvandingskanaler, og der er en meget stor transport af næringsstoffer gennem drænrørene. Næringsstoftabet via dræn udgør i dag 33 procent af fosforudledningen og mellem 45 og 60 procent af kvælstofudledningen til vandmiljøet.

- Vi kan enten etablere små vådområder til at opsamle næringsstofferne fra et dyrkningsareal eller rense næringsstofferne fra inde i drænrørene, foreslår Charlotte Kjærgaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hun peger på, at der findes to modeller for konstruerede vådområder.

Den ene - den simple type - er med overfladegennemstrømning, og er i udgangspunktet et vandbassin med en lavvandet vegetationsdel. Den type kendes fra Sverige, Norge, Finland, USA og New Zealand og etablerings- og driftsomkostninger er lave.

Den anden type er med en matrice af flis, hvor man leder vandet med de opløste stoffer ind. Systemet er kendt fra decentral spildevandsrensning, men der er endnu ikke nogen veldokumenterede effekter.

- Vi har ikke ret meget styr på, hvor meget vand, der løber i drænene, men jeg synes alligevel, at der er nogle meget lovende takter i disse metoder. Nu skal vi have sikret os et tilstrækkeligt videngrundlag og have gang i nogle demonstrationsprojekter, siger Charlotte Kjærgaard.

Drænfilte

Drænfiltre skal også opsamle næringsstofferne. Danske og udenlandske forskere og virksomheder er derfor gået i gang med at udvikle og teste forskellige drænfilterteknologier, der kan rense drænvandet for næringsstoffer.

- Drænbrøndsfiltrene er især målrettet marker med stor risiko for tab af fosfor via dræn. I første omgang er der fokus på at opsamle fosfor bundet til partikler. Senere følger afprøvning af forskellige filtre, der skal opsamle opløst fosfat fra drænvandet, ligesom mulighederne for at omsætte kvælstof og tilbageholde andre drænvandsforureninger også vil blive undersøgt, forklarer Charlotte Kjærgaard og fortsætter:

- Vi har i dag vidensgrundlaget til at udpege områder med risiko for tab af næringsstoffer, og det kan vi udnytte til at bruge målrettede virkemidler som drænfiltre, men vi skal også se på omkostningerne og ikke bare lave løsninger med hovedet under armen.