Landmænd, fiskere, jægere, ornitologer, friluftsfolk og andre med interesse for de danske vandløb blev i 2017 samlet i 23 vandråd landet over. Opgaven var at give deres anbefalinger til, hvilke vandløb, der skal inkluderes i de nationale vandplaner, inden folketingspolitikerne tager endelig stilling til det. Det skriver KL i en pressemeddelelse.
Men det er langt fra alle medlemmer, der har været glade for at deltage i vandrådene. Det viser en ny og endnu ikke offentliggjort rundspørge blandt vandrådenes medlemmer. Her svarer fire ud af ti, at det ikke var muligt at løse vandrådenes opgave tilfredsstillende.
Morten Graversgaard, ph.d. studerende på Institut for Agroøkologi - Jordbrugssystemer og Bæredygtighed ved Aarhus Universitet står bag rundspørgen og har selv deltaget i vandrådsmøder rundt om i landet. Han er på den baggrund ikke overrasket over kritikken.
- Utilfredsheden går ikke på ideen med vandrådene eller kommunernes facilitering af dem. Det er karakteren af og rammerne for statens udstukne opgave til vandrådet, man er utilfreds med. Medlemmerne har haft svært ved at se sin rolle i opgaven og forstå rammerne, siger Morten Graversgaard.
67 procent af de kritiske vandrådsmedlemmer giver da også især statens rammer for opgaven skylden for, hvorfor det ikke har kunnet lade sig gøre at løse vandrådenes opgave tilfredsstillende.
- Det er jo sportsfiskere, landmænd, fuglekiggere og andre, som færdes derude til dagligt, og gerne vil diskutere, hvordan man skal bruge det. Derfor er det ærgerligt, at man fra statens side får konstrueret en opgave, der er så svær, at den ødelægger engagementet, siger Morten Graversgaard.
I Landbrug & Fødevarer ærgrer Vand- og Naturpolitisk chef Anders Panum Jensen sig over, at opgavens tilrettelæggelse gjorde det svært at skabe en god proces.
- Helt grundlæggende har der været utilfredshed med statens forarbejde, hvor man på forhånd havde valgt kun at kigge på smådyrene, men ikke på de tre andre parametre der skal opfyldes i direktivet nemlig potentialet for fisk, planter og kiselalger. Så det har fagligt været lagt tilrette på en meget skæv måde, hvilket har fået mange til at føle, at deres synspunkter ikke er blevet hørt, siger Anders Panum Jensen.
Hårde diskussioner
Den næst hyppigste årsag til, at vandrådsmedlemmerne ikke føler, de har kunnet løse vandrådenes opgave, er enkeltmedlemmers holdninger og ytringer. Det svarer 42 procent.
Det skyldes ifølge Morten Graversgaard, at opgaven denne gang både har været meget kompleks og nemmere er endt i politiske diskussioner, end da man senest havde vandråd i 2014.
- Nogle har følt, at det var en pseudoinvolvering, hvor man brugte vandrådene til at godkende noget, der var bestemt på forhånd og har derfor ytret sig meget negativt. Det påvirker selvfølgelig vandrådene, hvis der sidder nogle personer, der ikke accepterer opgaven, og prøver at obstruere processen.
Rundspørgen understreger da også, at vandrådsmedlemmerne synes, det var en kompleks opgave, de var kastet ud i. Kun 55 procent erklærer sig enige i, at vandrådsmedlemmernes viden og kompetencer er tilstrækkelige til at træffe de nødvendige beslutninger i vandrådsarbejdet.
I Miljø- og Fødevareministeriet er man klar over, at vandrådene denne gang har kæmpet med opgaven, og at det nogle steder har skabt frustrationer. Men man understreger samtidig, at det er vigtigt at de, der færdes ude i virkeligheden, leverer input til politikere og embedsmænd, og mener derfor, at vandrådene har løst en vigtig opgave.
- Der er ingen tvivl om, at det ikke på alle punkter har været en let opgave for de 23 vandråd. Materialet har på visse punkter været teknisk, og det har helt tydeligt været svært at finde en fælles tilgang til opgaverne i visse vandråd. Det har også været i fokus i en stor del af den debat, der har fulgt i kølvandet på opgaven. Derfor har ministeriet også forsøgt at give vandrådene hjælp til opgaven ved eksempelvis at lave udførlige vejledninger, skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i et svar til Momentum.
Det har dog ikke været nok, da det er i selve opgavens udformning, at problemet ligger, forklarer Vand- og Naturpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Anders Panum Jensen:
- En afgørende forskel fra sidst er, at det denne gang mere var et nulsumsspil, hvilket ikke har givet incitament til at finde fælles fodslag. Mange steder har man i stedet tænkt, at hvis nogle vandløb tages ud, så har landbruget vundet og hvis nogle tages ind, så har de grønne vundet, siger Anders Panum Jensen og forklarer, at de steder, der er lykkedes med opgaven, er de steder, hvor man på forhånd har haft tillid til hinanden:
- Hvis du både har nogle meget fagligt komplekse spørgsmål og en politisk forsamling, så er det næsten dømt til at køre skævt med mindre der er en ekstrem grad af tillid mellem parterne, siger han.
Et af de steder hvor det lykkedes at sætte sig ud over uenighederne er Vandråd Ringkøbing Fjord, hvor fagleder ved Land og Vand i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ivan Thesbjerg, også lægger vægt på tilliden som et vigtigt element for succesen.
- Det var svært tilgængeligt stof, men alle mødte op med en positiv holdning om, at vi har en opgave, vi skal have løst, og vi har et mål om, at vi meget gerne vil være enige. Det skinnede i den grad igennem i hele arbejdet, hvor folk var indstillede på at finde løsninger, og ingen kom med en grundlæggende politisk holdning om, at man kun ville det ene eller andet, siger Ivan Thesbjerg og fortsætter:
- Vi var desuden privilegerede ved, at nogle af de meget centrale organisationer havde lavet et stort hjemmearbejde. For ingen enkeltpersoner kan have det fulde lokalkendskab, og tilliden til hinanden i gruppen, gjorde at det var ligegyldigt, om det var en lystfisker eller landmand der havde et kendskab til et bestemt vandløb. Folk lyttede til vedkommende, og tog det for gode varer.
Ny vandrådsrunde
At der ikke kun har været dårlige oplevelser forbundet med at sidde i vandrådene afspejles også i undersøgelsen. Generelt har vandrådsmedlemmerne været godt tilfredse med sekretariatskommunernes arbejde, som 78 procent er enige i, har fungeret tilfredsstillende. Ligesom 74 procent erklærer sig enige i, at der generelt har været god stemning og dialog til møderne. Og trods kritikken af rammerne er 65 procent også enige i, at de føler deres involvering har haft en betydning for forslagene, vandrådene indstillede til kommunerne.
58 procent af vandrådsmedlemmerne havde da også gerne set, at vandrådsarbejdet fortsætte efter 2017, og blandt dem finder man medlemmerne i Landbrug & Fødevarer som ifølge Vand- og Naturpolitisk chef Anders Panum Jensen er meget positive overfor grundtanken om, at man involverer lokale interessenter til at finde de bedste løsninger lokalt.
- Det vil være rigtig ærgerligt, hvis de dårlige erfaringer ender i en konklusion om, at vandrådene er et dårligt instrument. Man skal bare tænke sig om og gøre det anderledes næste gang. Man skal tænke på, hvilken type opgave det giver mening at give et vandråd. For selvom det er faglige spørgsmål, så har et vandråd en politisk dimension, og derfor skal man give dem en opgave, det giver mening for dem at forholde sig til.
Om og i så fald hvordan et nyt vandrådsforløb skal forløbe vil man endnu ikke tage stilling til i Miljø- og Fødevareministeriet.
- Vandrådenes arbejde var en udløber af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken, men inden vi beslutter, hvilke opgaver vandrådene bedst løser fremover, vil vi selvfølgelig evaluere forløbet, som vi netop har været igennem. I den sammenhæng vil det også indgå, at evalueringen af det forrige vandrådsarbejde i 2014 generelt viste, at der var tilfredshed med at kunne give forslag til den vandløbsindsats, der nu indgår i vandområdeplanerne 2015-2021, skriver miljø- og fødevareminister Esben Lunde.
Selvom kun halvdelen af sekretariatskommunerne har vurderet at formålet med vandrådsarbejdet har været klart formuleret, så håber formand for KL's Teknik- og miljøudvalget, Jørn Pedersen, at konklusionen bliver, at man også en anden gang vil høre de lokale interessenter via vandrådene, når der skal laves lovgivning på vandområdet.
- Vi mener stadig vandrådene er et relevant værktøj, og at det blot er blevet brugt lidt forkert denne gang. Vi medvirker derfor meget gerne til en ny runde med vandråd, for hvis man får stillet opgaven rigtigt, er der ingen tvivl om, at man får drøftet de problemer, som fylder lokalt. Det giver uvurderlig mulighed for at skabe lokal opbakning bag, siger Jørn Pedersen.
