Klimarådet: Biodiversitet og skov skal fylde mere

Ifølge Klimarådet kan vi opnå 30 procent beskyttet natur, god økologisk tilstand i havene og gøre den samlede danske arealanvendelse klimaneutral ved at omlægge en tredjedel af landbrugsarealet til natur og skov.

Det fremgår af den rapport, som Klimarådet netop har udsendt om Danmarks fremtidige arealanvendelse, der forsøger at komme med et bud på, hvordan vi kan tage hensyn til både klima, vandmiljø og biodiversitet.

Central planlægning

Hvis Klimarådets vision skal blive til virkelighed, kræver det ifølge rådet, at der sker en samlet regulering.

- Store ændringer af det danske landskab kræver en samlet regulering, der kan målrette ændringerne, så de udnytter de synergier, som blandt andet denne analyse sætter fokus på, skriver Klimarådet blandt andet.

Rådet lægger op til, at forskellige tiltag skal omfatte store, sammenhængende arealer, og rapportens forslag fremsættes således uden hensyntagen til de enkelte lodsejere og private interesser på arealerne.

- De udpegede arealer bør danne grundlag for en målrettet indsats for at fremme den ønskede arealanvendelse til gavn for blandt andet vandmiljø og biodiversitet. Det kan være ordninger, der fremmer skovrejsning eller sammenhængende naturarealer gennem tilskud, auktionsordninger eller bedre arbejdsdeling imellem forskellige typer af jordfonde. Ordningerne skal præmiere de indsatser, hvor synergierne er størst, anbefaler rådet.

Klimarådet mener, at når arealanvendelsen tilrettelægges med biodiversitet og vandmiljø for øje, opnås der samtidig betydelige klimagevinster.

- Det betyder, at samfundet med fordel kan koordinere arealanvendelsen med udgangspunkt i biodiversitet og vandmiljø. Udpegningen af arealer skal ske centralt, men implementeres lokalt, anbefaler rådet.

2,8 milliarder kroner

Klimarådet mener, at omkostningerne til den foreslåede ændrede danske arealanvendelse med fokus på klima, vandmiljø og biodiversitet er beskedne.

Rådet har beregnet, at de samlede direkte omkostninger løber op i cirka 2,8 milliarder kroner årligt i form af mistede indtægter især fra en mindre produktion af fødevarer og foder. Og effekten vil ifølge rådet være en klimagevinst på syv millioner ton CO2e årligt.

4,3 millioner hektar

Danmarks areal er på 4,3 millioner hektar, som mange har en interesse i at bestemme over ud fra forskellige interesser, som handler om alt lige fra klima, vandmiljø, biodiversitet, skov, drikkevand, økologi, vedvarende energi, fødevare- og biomasseproduktion.

Fælles for alle disse hensyn er, at de kræver areal, og areal er en knap og værdifuld ressource.

Derfor er det ifølge klimarådet afgørende at udnytte synergierne mellem mål og indsatser.