En skambidte hjort havde næsten fået halsen bidt over og dybe sår på bagpartiet, skriver Jv.dk.

Den døde hjort blev fundet i et skovområde i Sdr. Farup Bjergplantage, syd for Ribe. Hjorten blev fundet af et ægtepar, der er overbevist om, at hjorten er dræbt af en ulv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi var ude og gå sidst på eftermiddagen, da vi så den skambidte hjort ligge i skovbunden. Det var et temmelig voldsomt syn, som den lå der med hovedet næsten bidt af og med store bidesår på den ene bagkølle. Samtidig kunne vi se, at der var tale om meget friske bid. Blodet var ikke størknet endnu, fortæller manden til Jv.dk.