Lyt til artiklen:

To unge ulve trafikdræbt

00:00
Hastighed: ???x
03:19

I weekenden den 9. og 10. marts blev en ung hunulv og en voksen hanulv dræbt i trafikken. Den ene blev fundet i kanten af motortrafikvejen mellem Billund og Vejle, den anden lå ved Herning-Vejle Motorvejen ved Arnborg, det skriver Miljøstyrelsen

Begge dyr bar tydeligt præg af at være ramt af et køretøj. Mandag blev de begge obduceret af veterinærpatologerne ved Patologivagten på Københavns Universitet, hvor veterinærpatolog Tim Kåre Jensen fastslog, at begge dyr utvivlsomt er døde af de læsioner, de har fået ved påkørsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var to sunde, flotte og velnærede dyr i god kondition, som er blevet dræbt øjeblikkelig ved at blive ramt af et køretøj. Det er tydeligvis et rent trafikdrab, for der var ingen sygdomstegn og absolut heller ingen tegn på anskydning, konstaterer Tim Kåre Jensen.

rich-media-2
Patologerne undersøgte de to ulve grundigt. Foto: Den Nationale Ulveovervågning.

Ved obduktionen konstaterede patologerne, at begge ulve havde voldsomme blødninger, de indre organer var ødelagt som ved et meget hårdt stød. Hunulven havde brækket ryggen, baghovedet var ødelagt, og der var skader på ribbenene og bagben. Det indikerede, at dødsårsagen var påkørsel.

Ulvene blev også røntgenfotograferet, og ud fra røntgenbillederne kunne patologerne se, at de ikke var blevet anskudt. Kadavernes tilstand i øvrigt, tydede på, at de havde ligget ganske kort tid, formentlig mindre end det døgn.

Ingen ulveangreb på mennesker i Europa siden 1974

Se også:

Ingen ulveangreb på mennesker i Europa siden 1974

En han og en hun

Det dyr, der blev fundet på motortrafikvejen mellem Billund og Vejle, var en voksen han på 43 kilo og ved godt huld. Det var tydeligvis et voksent dyr, men tandsættet, som kun var lidt slidt, vidnede om, at det også var et relativt ungt dyr. Dyret, som blev kørt ned på motorvejen mellem Brande og Arnborg, var en ung hun på 30 kilo og ved normalt huld.

- Der er formentlig tale om en hvalp fra sidste år. Hvalpene forlader ofte deres forældre i februar og marts, når de er knap et år gamle, og jeg vil tro, at denne hun er fra et af de ulvekuld, som blev født sidste år enten i Hovborgreviret eller Skjernreviret, siger Kent Olsen, som er videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum Aarhus og leder af den nationale ulveovervågning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Handyret kan enten være en strejfende ulv, som er kommet over grænsen for nyligt, eller en revirhævende han fra et af revirerne i det centrale Midtjylland. DNA-test vil i løbet af de kommende uge fastslå, om ulvene har været registreret før og bekræfte, at det faktisk er ulve. Kent Olsen føler sig sikker på, at det er tilfældet, selvom der findes ulvelignende hunde i Danmark, men resultatet af DNA-prøverne kan først forventes i løbet af cirka seks uger.

Dem nationale ulveovervågning vurderer, at der med udgangen af februar befandt sig 39-44 ulve i Danmark fordelt på otte kobler, én enlige, stationær ulv og resten er enlige strejfende ulve. Efter fundet af de to trafikdræbte ulve i weekenden, er antallet formentlig nu 37-42 ulve, vurderer Kent Olsen.

Hedelykke Lam mister for tredje gang får til ulven

Se også:

Hedelykke Lam mister for tredje gang får til ulven