Produktionen på fabrikken i Bodmin har gennem længere tid været faldende og med tabet af en væsentlig kontrakt for nyligt, ser ledelsen i Tulip Ltd. sig nødsaget til indstille 170 medarbejdere til afskedigelse.

Fabrikken i Bodmin producerer færdigstegt bacon og andre færdigtilberedte kødprodukter. Tulip kan det et forretningsområde med mange muligheder, men lige nu er der ikke vind i sejlene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en træls situation for først og fremmest de berørte medarbejdere og deres familier.

Group CEO Jais Valeur

Danish Crown

- Det er en træls situation for først og fremmest de berørte medarbejdere og deres familier. Rent forretningsmæssigt kommer tabet af denne kontrakt på tværs af genopretningsprocessen i Tulip Ltd., men vores britiske salgsorganisation har de seneste måneder indgået flere kontrakter på andre produkter til engelsk detailhandel. Det er dog en ringe trøst, både for de berørte medarbejdere og vores ejere, så vi har styrket salgsindsatsen yderligere for hurtigst muligt at vinde det tabte tilbage, siger Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown

I de kommende uger skal der forhandles med medarbejderne og de lokale myndigheder i et forsøg på at finde løsninger, der kan begrænse afskedigelserne.

Tulip Ltd. har 16 fabrikker i Storbritannien og beskæftiger cirka 8000 medarbejdere.