Store resultater, men for dårlig kommunikation til baglandet var et par af fungerende formand Niels Jørgen Pedersens budskaber til de delegerede på dagens møde i Herning.

- Vi er kommet langt med en strategi og en ny fortælling, der har fokus på, hvordan vi kan bidrage til at løse samfundets udfordringer – i dag og i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en strategi, der handler om at være offensiv og om at fokusere på mulighederne, og om at forklare konsekvenserne for samfundet af de forslag, som lægges frem.

- Det er en strategi, der kræver, at vi presser på med konstruktive og fagligt velfunderede forslag til løsninger. Løsninger der både opfylder samfundets politiske mål og samtidigt styrker udviklingen af vores erhverv.

Et væsentligt resultat

- Grøn Vækst 2.0 aftalen i april sidste år er et væsentligt resultat af denne strategi. Her tog regeringen og Dansk Folkeparti et første væsentligt skridt mod mere balance i Grøn Vækst initiativerne, sagde Niels Jørgen Pedersen og konstaterede, at Grøn Vækst 2.0-aftalen kom der endelig fokus på erhvervets konkurrenceevne – blandt andet med beslutningen om den konkurrenceevne-analyse, der nu er undervejs.

- Vi blev lovet ”fulde stalde”, anmeldeordninger og en forenkling af husdyrloven.

- Der blev givet jordskattelettelser til en værdi af en halv milliard i år. Det var der vist ikke andre erhverv, der opnåede sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det blev slået fast, at gennemførelsen af vandrammedirektivet skal ske på en måde, så det fortsat er muligt at drive landbrug i hele Danmark.

- Der blev taget initiativ til analyser af vandplanernes konsekvenser for vækst og beskæftigelse rundt om i landet.

- Og med Grøn Vækst 2.0 blev det besluttet at undersøge, hvordan andre lande vil gennemføre vandrammedirektivet. Det er nu blevet undersøgt, og det er årsagen til, at regeringen i sidste måned tog en modig og rigtig beslutning om at udsætte kvælstofmålene fra 2015 til 2027.

- Disse og flere andre dele af Grøn Vækst 2.0 var væsentlige skridt mod at få rettet op på ubalancen i den gamle Grøn Vækst aftale. Selvom vi langt fra fik alle vores ønsker opfyldt, sagde Niels Jørgen Pedersen.

Resultater på husdyrområdet

Han nævnte også, at Landbrug & Fødevarer på baggrund af Grøn Vækst 2.0 efterfølgende har opnået markante politiske resultater, ikke mindst på husdyrområdet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu får vi endelig de anmeldeordninger, vi så længe har efterlyst.

- Nu får vi endelig miljøtilladelser med en længere frist til at påbegynde projektet.

- Nu får vi endelig mulighed for igen at fylde vores stalde.

- Og når det gælder ammoniakkravene i den nye husdyrlov har vi – i forhold til det oprindelige forslag – fået indhegnet grænserne for kommunale skøn. Blandt andet med præcise kriterier for, hvornår natur er ammoniakfølsom.

- Selvom den ny husdyrlov er et væsentligt skridt i den rigtige retning, så opfylder den langt fra alle vores ønsker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Husdyrreguleringen er stadig bureaukratisk og ufleksibel på mange områder. Der er brug for en gennemgribende forenkling. Og der er brug for et grundlæggende opgør med den måde miljøgodkendelser gives. Så vi ikke skal vente i årevis, når vi vil udvikle vores produktion. Så det er klart, hvad vi skal leve op til. Så man ikke får ansøgninger afvist, fordi der bliver opstillet nye krav, efter at man har indsendt sin ansøgning.

Resultater med vandplaner

- I forlængelse af Grøn Vækst 2.0 har vi også opnået markante politiske resultater i arbejdet med vandplanerne. En overgang så det ellers ud til, at regeringen havde glemt løfterne i 2.0-aftalen. For i sommer arbejdede regeringen ufortrødent videre med de oprindelige uigennemtænkte vandplaner, helt uden blik for erhvervets konkurrenceevne.

- Men i kraft af vores fælles indsats lokalt og centralt lykkedes det at få de oprindelige vandplaner taget af bordet, sagde Niels Jørgen Pedersen.

Men det havde krævet en stor indsats. Blandt andet hundredvis af møder og kontakter til regeringen, ansvarlige politikere og embedsmænd. Og en byge af faglige analyser og indspil.

- Og med Grøn Vækst 2-erklæringerne om landbrugets konkurrenceevne i hånden - opnåede vi en række markante forbedringer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der skal nu ses på de samlede omkostninger i stedet for kun en lille del

- Kvælstofindsatsen for de 10.000 tons blev udskudt

- Vedligeholdelsen af vandløb må kun reduceres, når alle konsekvenser er kortlagt. Og når den enkelte lodsejer er sikret kompensation og indflydelse

- Markvanding er taget helt ud af planerne

- Det skal undersøges om ”baseline” er rigtig – altså om vi reelt ved, hvor store reduktioner landbruget allerede har leveret?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og ålegræsværktøjet og alle forudsætningerne for kvælstofkravene skal kulegraves, sagde han.