Løft bundlinjen og sænk klimaaftrykket, ved optimerering af fodereffektiviteten i din besætning.

I en verden med stigende omkostninger, strikse reguleringer og ressource knaphed er landmænd under stigende pres.
Ikke kun for at brødføde en voksende global befolkning, men også for at gøre det på en bæredygtig måde.
Optimering af fodereffektiviteten er en måde hvormed kvægbrugere både kan løfte bundlinjen og sænke sit klimaaftryk. 

De sidste par år er foderomkostningerne steget markant. Det gælder både indkøb af foder og dyrkning af eget grovfoder.
Da foder er en væsentlig del af omkostningerne, er der mange penge at hente, i at undgå overfodring og/eller at få en højere mælke indtægt fra den samme mængde af foder. 

Som distributør for CRV vil vi, BREEDnCARE, præsentere et nyt koncept: FeedExcel. 

FeedExcel gør det nemmere at avle en besætning som producerer mere mælk med mindre foder. 

Tyre med FeedExcel mærket er tyre der kombinerer en høj avlsværdi for produktion med en høj avlsværdi for fodereffektivitet.
For at kvalificere sig til FeedExcel kvalitetsmærket skal tyren desuden score over gennemsnittet for sundhedsegenskaber og avle god holdbarhed.
Kort fortalt: Tyrene skal give sunde, stærke døtre med både en høj levealder og en høj mælkeproduktion, samt en god fodereffektivitet. 

Du kan finde tyrene med FeedExcel mærket i kataloget fra BREEDnCARE. 

Køer som bruger foder mere effektivt, har også en positiv effekt på miljøet.
Udledningen af drivhusgasser bliver reduceret, og man bruger mindre af de knappe ressourcer. 

Bakket op af mange års samarbejde med landmænd 

..og CRV´s indsamling af verdens største og mest pålidelige foderoptagelses datasæt fra mere end 10.000 køer, kan CRV sikre at,
ved brug af FeedExcel som avls strategi, man kan opnå 25% højere mælke indtægt* eller brug af 25% mindre foder*, samt 25% mindre metan udledning i 2050*. 

Erfaringer med foderoptagelsesdata fra 10.000 køer 

Igennem flere års måling af foderoptagelse på de fem testbesætninger har CRV lært meget om genetikken bag fodereffektivitet.
På foderoptagelsesbedrifterne producerer de 25 procent mest effektive køer i gennemsnit 42,2 kg EKM af 22,6 kg tørstof,
hvilket betyder, at de opnår en fodereffektivitet på 1,88 kg EKM pr. kg tørstof. De 25 procent mindst effektive køer producerer ikke
mere end 32,5 kg EKM af 23,5 kg tørstof, altså en fodereffektivitet på 1,38. Ved en mælkepris på 3 kroner giver de mest effektive køer
mere end 33 kroner ekstra i foderudnyttelse pr. ko pr. dag end de mindst effektive køer. 

Målingerne har også vist at man ikke kan forudsige fodereffektivitet baseret på den enkelte ko's eksteriør.
I CRV´s testbesætninger ser man malkekøer, med nogenlunde den samme kropsbygning og produktion, som alligevel adskiller sig meget fra hinanden i fodereffektivitet. 

En sidste vigtig konklusion er, at det er specielt grovfoderet, der bliver udnyttet bedre hos de mest effektive køer.
De 25% mest effektive køer i testbesætninger optager i gennemsnit 22kg kraftfoder per 100 kg EKM.
Derimod optager de 25% mindst effektive køer 27kg kraftfoder per 100 kg EKM. Disse tal fra praksis modbeviser dermed
kraftigt påstanden om at avle for fodereffektivitet vil være lig med at avle ”kraftfoderkøer”. 

CRV har den største reference af reelle foderoptagelsesdata af malkekøer i verden.
Målet er at reducere foderomkostninger, samt forbedre mælkeproduktion.