I år præsenterer He-Va en 18,3 meter bred tromle, der bygger over samme principper som de øvrige King Roller-modeller med arbejdsbredder fra 12,3 til nu 18,3 meter. Foto: Morten Damsgaard

Præsenterer mega tromle i 2012

Danske He-Va præsenterer en 18,3 meter bred tromle i løbet af 2012 – den hidtil største i King Roller serien

Maskinbladet, England

Markredskaberne vokser. Bedst som vi tror, enden er nået, kommer der nye, større modeller. Det gælder blandt andet for He-Va, der udvider serien af tromler med en ny topmodel. I løbet af 2012 vil virksomheden præsentere en ny, stor King Roller på 18,3 meters arbejdsbredde.

King Roller-serien strækker sig nu over modeller med arbejdsbredder på 12,3, 15,3, 16,3 samt 18,3 meter.

Tromlerne er alle bygget over samme princip med center ophængte sektioner samt vægtoverføringssystem, således at der opnås samme vægt pr. ring over hele tromlen.

- Dette opnår vi ved at overføre vægten fra hovedsektion to og fire til den første, tredje samt femte sektion ved hydrauliske stempler. Trykket kan føreren overvåge fra kabinen, fortæller Jens Iversen fra He-Va.

- Den nye tromle kommer vi formodentligt til at se på Agromek i november måned i Herning, tilføjer Jens Iversen.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke