Ka' De li' østers? Måske er det ikke det første spørgsmål, børn bliver stillet på madkurserne, som går under fællesbetegnelsen Madskoler, og som frivilligorganisationen 4H, Landbrug & Fødevarer og Rema 1000 står bag.

Alligevel er kurserne et sted for læring om mad, sundhed og fysisk aktivitet, og projektet er netop blevet hædret til prisuddelingen Generation Food Award.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er meget glade for, at Madskoler har vundet Generation Food Award i kategorien 'Bedste læringsforløb'. Vi er også stolte, for vi synes jo i den grad, at vi på Madskolerne lærer børn om sund kost, mad og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Og faktisk viser vores årlige evalueringer, at børn, der har været på Madskole, har større mod til at smage nye ting og større lyst til at være med til at lave mad derhjemme, fortæller Hanne Castenschiold, der er chefkonsulent i afdelingen for Ernæring hos Landbrug & Fødevarer.

Madskolerne blev afholdt første gang i 2004. I år var der 126 Madskoler med 2.300 deltagende børn og små 600 frivillige fordelt over hele landet.