Den svenske vognproducent Metsjö har lanceret nye transport- og ballevogne med seriebetegnelsen MetaU.

Vognene bygger videre på fMetsjös MetaX-ballevognskoncept og de nye modeller har fået betegnelserne fra MetaU 115 til MetaU 160. Vognene er fra 11,5 til 16 meter lange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De er desuden hydraulisk affjedrede med mulighed for at hæve eller sænke chassiet med 35 centimeter.

Det giver ifølge Metsjö et meget stabilt vogntog selv ved kraftige sving.

Vognene kan laste op til 34,5 ton totalvægt, hvilket ifølge Metsjö gør dem til en af verdens største serieproducerede transport- og ballevogns-serier.

Vognene fås med forskellige løsninger til at sikre lasten, eksempelvis hydrauliske sider.

Betegnelsen MetaU står for Unibody, fordi laddet i modsætning til andre Metsjövogne ikke kan tages af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lastjhøjden er 1,35 meter, og hjulmonteringen er 560/50 22,5, som ifølge Metsjö giver en mulighed for en stor nyttelast, og vognen kan føres relativt smidigt i forhold til længden, da der kan tilvælges styrbar for- og bagaksel.