Hvis man vil gøre dyrskuet levedygtigt mange år ud i fremtiden, må man samtidig følge med tiden og have fokus på udvikling. Kulturen og traditionerne skal bevares, men dyrskuet skal samtidig nytænkes og moderniseres. Det skriver VIA i en pressemeddelelse.
Det er hovedbudskabet fra syv studerende på uddannelsesinstitutionen VIA i Horsens. De har deltaget i skolens projekt CO-Pilot, hvor de gennem to døgn i en workshop har arbejdet intensivt med udvikling af dyrskuet i Horsens. Det finder i år sted den 15.-16. juni.
Foreningen Land & by ØSTjylland havde stillet opgaven til de studerende. Den står bag Det Østjyske Dyrskue med opbakning fra de tre lokale landboforeninger, Østjysk Landboforening, Landboforeningen Odder-Skanderborg og Vejle-Fredericia Landboforening. De tre landboforeninger støtter dyrskuet økonomisk.
- Vi vil gerne modernisere og udvikle dyrskuet, og for os er det spændende og nyttigt at få nogle bud på, hvordan vi gør dyrskuet bæredygtigt, så det kan overleve i fremtiden. Det er ikke fordi dyrskuet er ved at lukke, men det er vigtigt for os med ny inspiration. Det er nødvendigt med en stærkere økonomi, siger skuets formand, Peter Søgaard Mortensen, Østbirk, der ser samarbejdet med VIA som en god chance for at udvikle dyrskuet.
Næsten som en familie
Opgaven lød: "Hvordan kan Det Østjyske Dyrskue moderniseres med respekt for kulturen og traditionen bag ? og gøres levedygtigt for en bred målgruppe fremadrettet?".
48 timer blev der givet til de syv studerende, hvoraf de fleste intet anede om dyrskuet og aldrig havde oplevet det. Flere af de studerende var fra udlandet.
- Det var en overraskelse for mig, at dyrskuet næsten er som en familie. Alle kender hinanden, og der er en meget stærk identitet, siger 20-årige Dritton Ramadani, der læser til bygningskonstruktør.
Sammen med Michael Nielsen, 35 år og 24-årige Christian Arnth Nielsen, der læser det samme, er han overbevist om, at den stærke identitet kan begrænse udviklingen.
- Dyrskuets arrangører og udstillere bør ændre den måde, de ser sig selv på. Det er næsten som en lukket gruppe, og det bliver lidt dem og os, siger Michael Nielsen.
Økonomisk holdbart
De studerendes hovedbudskab er, det er nødvendigt med nye initiativer og nye tiltag - og at det godt kan ske, uden at man bevæger sig væk fra dyrskuets DNA. Følelserne skal stadig være der.
- Men der skal langt mere fokus på målgruppens ønsker. Hvad skal der til, for at få flere til at lege med. Det er ikke nok, at det er godt for os selv, det skal gøres mere interessant for andre. Og det er afgørende nødvendigt, at dyrskuet er forretningsmæssigt holdbart, påpeger Christian Arnth Nielsen.
- Det er ikke nok, at det er et godt dyrskue for dem selv, det skal være bæredygtigt og derfor skal økonomi tænkes mere ind, understreger han.
Mere familiebaseret
Workshoppen fandt sted på Bygholm Landbrugsskole. De studerende nåede både at besøge udstillere og mærke stoltheden samt at komme ud på dyrskuepladsen. Med i processen var folk fra dyrskueforeningen samt undervisere fra VIA.
- Vi fandt hurtigt ud af, at dyrskuet ligger meget dybt i de mennesker, der år efter år sørger for, at det kan gennemføres. Det er imponerende. Men hvis dyrskuet skal beholdes for de mange mennesker, der er involveret i det ? og elsker det, er det nødvendigt at følge med tiden og få flere til at finde det spændende og deltage. Ellers bliver det i yderste konsekvens noget, de laver for sig selv, siger Michael Nielsen.
Gruppens anbefalinger er således en skarp prioritering af idé-fasen og et stærkt fokus på målgruppen. Hvem er det, der skal komme - og hvad kan vi give dem af oplevelser? Og hvordan kan vi få publikum til at blive længere på pladsen?
- Vi råder dyrskuet til at tænke mere familiebaseret. Det er ligesom ikke nok at komme og se dyrene og så gå igen. Der skal være flere aktiviteter og mere, der lægger op til socialt samvær og oplevelser. Det skal være en dagsudflugt, der byder på mere end en tur gennem staldene, siger Christian Arnth Nielsen.
Gruppen foreslår små konkurrencer rundt på pladsen og mulighed for flere involverende aktiviteter, flere temaudstillinger og flere familiebaserede indslag. Og lægger ellers op til, at dyrskueforeningen selv idéudvikler og tænker i de baner.
Branding er vigtig
Markedsføringen er også et punkt, som der bør være mere spot på.
- Vi tror på, at dyrskuet skal markedsføre sig mere differentieret. Annoncer i avisen er ikke længere nok, slet ikke hvis man vil have fat i de unge mennesker, som der ikke kommer mange af på dyrskuet. De sociale medier bliver brugt af dyrskuet, men det er en god idé at opprioritere på det område, siger Dritton Ramadani.
- Man kunne også slå et slag for dyrskuet på uddannelsesinstitutioner, f.eks. VIA, som har mange studerende. De aner intet om dyrskuet, og jeg tror, at mange ville nyde en dag på dyrskuet, især de mange fra udlandet, som måske ikke har planer hver weekend. Man kunne også invitere firmaer, som kunne gøre et besøg på dyrskuet til et medarbejder-arrangement, tilføjer han.
De studerende fastslår, at en stærk markedsførings-identitet og branding af dyrskuet er vigtig.
- Der er en fast skare af mennesker, der kommer uanset hvad, men det er ikke nok. Vil man have flere og andre grupper til at komme, bør man tænke strategisk og målrettet omkring reklame og markedsføring, for der er altså masser af mennesker, der absolut intet kender til dyrskue, men som sagtens kan få en god oplevelse her, påpeger de.
En brændende platform
Underviserne fra VIA, Vibeke Kragh og Arendse Lillesø var tilknyttet projektet sammen med Peter Søgaard Mortensen, Anne-Marie Kjær og Birgitte Pust fra dyrskueforeningen.
- Vi er meget glade for at arbejde sammen med erhvervsliv og foreninger på denne måde. Her har vi nogen, der har en reel udfordring og befinder sig på en brændende platform. Det er nyttigt for de studerende at arbejde på denne måde, hvor de kan være med til at løse et konkret problem - og samtidig arbejde under pres, siger Vibeke Kragh.
- Vi kører CO-Pilot projektet for at understøtte de studerendes innovative kompetencer, og det er rigtigt godt for dem at få et konkret problem og tænke ud af boksen. Vi gør det på tværs af uddannelser, for disse egenskaber er nyttige for alle vores studerende, siger Arendse Lillesø og tilføjer, at mere tid ikke altid giver bedre idéer.
For dyrskueforeningen er det værdifuldt at få et indspark til at tænke ud af boksen.
- Vi skal tænke nyt og væk fra ?det plejer vi?. Dyrskuet er vigtigt og betydningsfuldt for en stor kreds af mennesker, ja nærmest hjerteblod, men vi har udfordringer med økonomi. Vi forventer, at projektet her kan være med til at lede os i en god retning med hensyn til at udvikle dyrskuet og gøre det bæredygtigt, siger Birgitte Pust.
