Konsulenterne på Gråkjærs stand på landbrugsmessen Nutrifair har haft nok at se til på den første messedag. Projektkonsulent Lars Jagd Mogensen fra Gråkjær Staldbyg fortæller, at der har været stor interesse og meget aktivitet på standen.

Alvorlig stemning

Med henvisning til den alvorlige krise som dansk landbrug befinder sig i, og hvordan den påvirker de besøgende på messen, siger Lars Jagd Mogensen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er en OK, men alvorlig stemningen blandt de besøgende. Der er ingen tvivl om at folk er pressede, men der er meget individuelle årsager til at de er pressede. Den helt store udfordring lige, nu er hvor længe krisen varer, og det er uvisheden der skaber frustrationer.

Folk er realistiske

Både hos Lars Jagd Mogensen, der er projektkonsulent med speciale i byggeri af svinebedrifter, og hos Jens Heden Larsen, der er projektkonsulent med speciale i byggeri til kvægbedrifter, er oplevelsen, at de potentielt nye bygherrer, der henvender sig på Gråkjærs stand har talt med bank og kreditforeninger inden de kommer til Gråkjærs konsulenter, og derfor kommer med mere realistiske forventninger til deres nybyggeri.

Optimering og nyt

Hos svineafdelingen hos Gråkjær er der især interesse for optimering af eksisterende staldanlæg, men Lars Jagd Mogens fortæller også at der er en del henvendelser fra landmænd, der har erhvervet sig nye ejendomme og derfor skal have udvidet kapaciteten i eksisterende stalde.

Efter i mange år at have haft fokus på byggeri af malkeanlæg, er der hos de kvægproducenter, der overvejer at bygge nyt nu især fokus på at få bygget kælvnings- og opdrætsafdelinger.

Gråkjær A/S opererer i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Slovakiet og Rumænien. Aktiviteterne er fordelt ligeligt mellem Danmark og udlandet, og halvdelen af virksomhedens aktiviteter ligger inden for landbrugsbyggeri.