Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har forladt forhandlingerne med regeringen om udmøntningen af landdistriktsmidlerne på cirka 3,9 milliarder kroner fordelt over perioden 2016-2018. Der er specielt uenighed om natur- og miljøregulering:

- Vi var parate til at lave en treårig aftale med regeringen på en lang række af punkterne, for det er meget vigtigt for os at få penge til vækst og beskæftigelse i landdistrikterne, så vi kan skabe et Danmark i balance. Vi var enige på flere områder, herunder behovet for flere midler til investeringer i stalde, som statsministeren har lovet landbruget. Desværre ville regeringen hverken være med til at sikre penge nok til at indføre moderne miljøregulering eller til mere biodiversitet i skovene, som er nødvendig for at realisere dansk landbrugs store vækstpotentiale. Derfor kunne vi ikke være med i aftalen, siger René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afgørende mål

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fremlagde i efteråret 2014 en fælles landbrugspakke med 16 konkrete forslag, hvor et meget væsentligt forslag var at afskaffe de danske særregler for gødning:

- Et af de helt afgørende mål i vores fælles landbrugspakke var at afskaffe de danske særregler for gødning, så landmændene i fremtiden kan give planterne mere næring til gavn for udbytte, kvalitet og beskæftigelse i hele landbrugs- og fødevarebranchen. Det var en klar prioritet for os at give dansk landbrug den håndsrækning med penge fra landdistriktsmidlerne, men det ville regeringen ikke afsætte penge nok til, siger Venstres ordfører Erling Bonnesen, mens den konservative Daniel Rugholm vil ændre på fordelingen på nogle af områderne, så der bliver penge nok til at gennemføre den fælles landbrugspakke, hvis de tre partier overtager regeringsansvaret efter folketingsvalget:

- Vi mener, at midlerne i højere grad skal prioriteres til at skabe vækst, så der forhåbentlig kan skabes endnu flere arbejdspladser for de her penge, siger Daniel Rugholm.