Efter 22 år: Til sommer er det slut med kvægundtagelsen

Gennem 22 år har nogle landbrug haft en særlig undtagelse fra nitratdirektivet, som har givet dem mulighed for at udbringe 230 kilo kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar mod de i øvrigt tilladte 170 kilo kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar, til gengæld for for eksempel krav om arealer med græs med videre.

Den undtagelse ophører pr. 31. juli 2024, det skriver Miljøministeriet.

Regeringen har blandt andet truffet beslutningen på baggrund af drøftelser med EU-Kommissionen om vandmiljøets tilstand i Danmark. Danmark har overordnet set ikke formået at reducere næringsstofudledningen til kystvandene de sidste 10-15 år.

Se også:

Tuborgh: Arlalandmænd har reduceret med én million tons CO2 uden afgift

Formålet med nitratdirektivet er at forebygge og forhindre forurening af vandmiljøet med nitrat fra landbruget. Der udestår derfor fortsat reduktioner for fuldt ud at levere på nitratdirektivets mål.

- Der er brug for, at vi fokuserer på, hvordan vi kan nedbringe kvælstofudledningen. Derfor har vi besluttet, at vi ikke vil ansøge EU-Kommissionen om en forlængelse af kvægundtagelsen, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Beslutningen kommer til at medføre forøgede omkostninger for visse kvægbrug. Omkostningerne for kvægbrugene vil skulle ses i sammenhæng med kommende beslutninger om klimaindsatsen i grøn trepart.

L&F er skuffede

Hos Landbrug & Fødevarer mødes beslutningen med skuffelse og manglende forståelse.

Afskaffelsen er helt ude af trit med moderne godt landmandskab, og de muligheder det giver for en mere ressourceeffektiv produktion af fødevarer.

Det mener Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer, sektor for kvæg, der understreger, at det med de særlige betingelser i undtagelsen er muligt at anvende husdyrgødning lokalt, uden at det medfører en merudvaskning, og altså en øget belastning af miljøet.

Beslutningen har ifølge L&F store konsekvenser for kvægsektoren, idet cirka 40 procent af de danske malkekøer er på bedrifter, der gør brug af undtagelsen. Kvægbrugere, der i dag anvender undtagelsen, vil skulle finde op til 35 procent mere udbringningsareal. Samlet for branchen vurderes det, at der bliver behov for 30.000 hektar ekstra udbringningsareal.

Se også:

Mælkeproducenterne holdes ude af klimaforhandlinger

- Det er dybt utilfredsstillende at melde så stor en ændring af betingelserne ud med så kort varsel. Landmændene har allerede lavet markplaner for resten af året, og står nu i en vanskelig og presset situation, hvor de hurtigt skal finde ekstra udbringningsareal. Jeg synes på ingen måde, det er et fair varsel man giver landmændene. Ikke engang en nedjusteret version af undtagelsen som i Irland eller Holland, der ville give tid til tilpasning, har man forsøgt. Det er dybt skuffende, siger Christian Lund.

Udfordringen ved at finde det ekstra areal forstærkes af, at undtagelsesbrugene er koncentreret i områder, hvor der er mange andre husdyr og meget lidt harmoniareal til rådighed.

- Konsekvensen heraf bliver, at omtrent 1 millioner tons husdyrgødning skal flyttes rundt i landet, mens kvægbrugene må indkøbe kunstgødning for at opretholde produktionen på deres marker. Der er slet intet fokus på lokal udnyttelse af husdyrgødningen og den cirkulære økonomi. Både regeringen og EU-kommissionen er nødt til at indse, at vi med godt landmandskab og moderne teknikker til håndtering af husdyrgødning, har masser af muligheder for at udnytte husdyrgødningen lokalt, uden at det fører til en højere udvaskning af kvælstof, siger Christian Lund.